Blid start

Så er jeg landet på fabrikken.

Morgenen derhjemme foregik stille og roligt. Yngste var frisk og fredig. Ældste noget mere stille og simulerede lidt morgenmuthed.

Trafikken var nærmest ikke eksisterende. Havde set frem til at cykle, men min cykel nægtede at komme ud af skuret, eftersom regnen væltede ned, så jeg blev nødt til at tage bilen.

Har allerede fået gennemgået mine arbejdsmails. Det er jo fordelen ved at have mange kolleger, der laver det samme som en selv. De har lavet alle hasteopgaverne, så der er rent bord, når man kommer retur. Luksus!

Nu sidder jeg her og lumrer indendørs, mens jeg kigger på syndfloden uden for vinduerne og har ondt af ungerne. De er nemlig i Badesøen hele ugen og det var jo ligesom meningen, at der skulle være høj sol og jubelskrig. Håber det snart klarer op, så de da får badet lidt alligevel.

Om få timer...

... triller jeg ind på fabrikken efter 3 ugers vidunderlig ferie. Plejer at glæde mig til at begynde igen. Det gør jeg ikke rigtig denne gang. Det er ikke fordi, der er noget i vejen med arbejdet. Slet ikke. Jeg er bare ikke rigtig færdig med at holde ferie. Synes det er fantastisk at gå herhjemme og bare daffe rundt og have god tid og lave ingenting. Og have hele familien samlet rundt om mig.

Heldigvis er der ikke noget i vejen med vores hverdag, så det skal nok blive helt ok at få den tilbage. Men behøvede det bare at være allerede?

Familieudfordring gennemført

3 ugers ferie er ved at være slut. Det har været 3 fantastiske uger, hvor vi ingen - absolut ingen - planer havde ved feriens begyndelse. I den anden uge daffede vi afsted vestover i bil mod Fyn, Als og Jylland. De bærbar kom med i bagagerummet for "de er jo meget gode til at bruge til at se adresser, åbningstider og så'en". Men desværre - eller skal jeg sige heldigvis - var der pivringe netforbindelse de fleste steder, så det endte med, at de blev i bilen i størstedelen af ferien.

Da vi kom hjem efter en skøn uge, indgik vi en familieaftale, som gik ud på, at vi IKKE måtte se fjernsyn overhovedet i den sidste uge af vores ferie og kun måtte være på computerne i en halv time hver aften fra 20:00 - 20:30. Og det har vi holdt.

Det har været mærkeligt og nogle har man følt sig lidt amputeret. Især den yngste har savnet sit weekend morgen-fjernsyn, men ellers har det været næsten smertefrit og vi har alle fået læst maaaange bøger og spillet en del spil. Det var været underligt ikke at kunne følge med i de blogs jeg plejer og heller ikke selv opdatere, men min pc-tid er primært blevet brugt til mails og netbank.

Men nu er ferien slut og jeg "må" gå online igen.

Nem planlægning

Uha, jeg er altså vild med det der internet. Tænk, at man kan sidde mageligt i sin sofa, med den bærbar på skødet, et glas latté i hånden, mens regnen siler ned uden for og så bare søge og booke.

Hvilke muligheder er der?
Hvad lyder spændende?
Hvor langt er der?
Hvad koster det?
Hvordan ser der ud?

Og 1-2-3 er ferien planlagt, bestemt, booket og arrangeret - med indlagt mulighed for impulsivitet. Præcis som vi bedst kan lide det.

Det er da fedt!

P.S. Det sværeste er at vælge mellem alle valgene, men med lidt vilje og beslutsomhed går det såmænd også.

Hun overvandt sin uvilje

Vejret har mildest talt været noget skiftende i dag. Ikke havevejr, men dog rimelig tørt. Netop som vi skulle du på vores løbetur, stod regnen ned i lårtykke stråler. Okay, sagde vi til hinanden. Vi giver det en time, og hvis det så stadig regner gør vi det sgu alligevel. Så seje er vi nemlig. Basta!

Ældstedatteren var ikke helt overbevist, men jeg kunne se hun krydsede fingre bag ryggen. Heldigvis besindede regnen sig og holdt en pause, lige som vil skulle ud. I skoven dryppede det kraftigt på os. og jeg overbeviste ældste om, at det bare var dråber fra bladene.

Det holdt tørt! Og vi havde en dejlig løbetur på de obligatoriske 5 km.

Yes - vi gjorde det sgu. Og vi nød det. Jeg gjorde i hvert fald. Og er glad over, at ældste også tog sig sammen og løb med, selvom hun egentlig undslog sig i første omgang.

I feel lucky

Tænk at jeg har to så vidunderlige tøsebørn. Jeg må knibe mig i armen. Mens jeg var til spinning (i øvrigt en super fed time) var pigerne alene hjemme. De hjalp hinanden med at lave en ualmindelig lækker pizza ud af den dej, jeg havde lavet tidligere på dagen. Så da jeg kom hjem fra træning, stod maden på bordet og køkkenet var ryddet op. Jeg var glubende sulten, så jeg glemte helt at tage billeder af kreationerne. Men jeg kan godt afsløre, at de var helt perfekte.

I øvrigt havde ældstedatteren haft rengøringshandskerne på tidligere i dag og skuret oven, brusekabinen, badeværelset, pudset alle hårde hvidevarer i køkkenet og og og...

Nu ligger de arm-i-arm i sofaen under dynen og fredagshygger til Disney Show.

De er glade for hinanden. Og jeg... ja jeg er LYKKELIG for at jeg har to så pragtfulde piger. Lucky me!

En sej tøs

Den aftalte løbetur er tilendebragt. Ældstedatteren var iført sine nyindkøbte løbesko, og de var som de skulle være. Hun er en sej lille tøs. Tager de 5 km. i stiv arm og er spurgte selv, om vi ikke skulle indlægge lidt intervaller på ruten.

Der er flere fordele ved at løbe med hende. Den største er, at det bare er super hyggeligt. At løbe der ved siden af hinanden og bare være sammen. Mærke at man er tæt på hinanden. Og så løber vi ikke hurtigere, end at vi kan tale sammen - altså undtagen når vi spurter i intervallerne. Og man får talt så godt på sådan en tur. Og kan også være stille sammen. En anden fordel er, at jeg skal simulere totalt overskud. Ikke fordi det er specielt påkrævet, hun klarer det fint selv. Men alligevel er det godt at kunne motivere og opmuntre. Det gør, at jeg "slipper" for tænke på mig selv, og om jeg selv er træt eller tung i benene.

Jeg glæder mig allerede til vores næste løbetur.

Kulturel i nordsjælland

Manden har længe talt om at besøge Teknisk Museum i Helsingør.





Det blev så i dag, og det gjorde vi så i dag. Pigernes begejstring var til at overse, men der var en skattejagt med en metaldetektor, og det kunne da fange deres opmærksomhed et stykke tid. Er man interesseret i gamle biler, fly, og historie er det et super sted og man kan snildt få sin lyst styret. Med tre piger i familien er det så som så med den tekniske interesse, men vi fik da et par timer til at gå og det var ok-hyggeligt.

Når vi alligevel var på de nordlige kanter, var det naturligvis nærliggende at nappe et besøg på Kronborg. Det er et smukt gammelt slot, som sagtens kunne fange pigernes interesse. Der var blevet lavet en flot brochure "Kronborg for børn" med spørgsmål, man skulle finde svarene på rundt omkring i salene. Yngstedatteren var meget interesseret i de flotte malerier, der hang i dansesalen, så jeg læste og læste.

En aftale er indgået

Ældstedatteren og jeg har netop tilbagelagt 5 km i adstadigt tempo, mens snakken gik lystigt. Tænk at hun gider. Jeg gider godt og jeg gider især godt at hun også gider. Det er en god måde at være sammen på. Vi indgik en aftale. I ferien skal vi løbe hver anden dag. Den aftale skal vi nok holde. Håber jeg!

Halvt fuldendt

I børnenes verden indebærer en sommerferie i Danmarksland en tur til BonBon-land.
Det er ok. Det kan jeg godt leve med.

Vi plejer at smøre nogle lækre sandwiches, og ankomme når dørene slår op. Således også i dag. Vi benede rundt og fik prøvet en masse ting inden køerne blev alt for ulidelig lange.

Vejret var desværre ikke med os. Det var køligt og efter et besøg i "Rejen*" var min trøje blevet godt gennemblødt og jeg frøs. Ret meget! Det lagde en dæmper på fornøjelsen, men heldigvis var der håndtørrer på toilettet, som kunne benyttes som trøjetørrer i en snæver vending.

Planen var at vi - som vi plejer - skulle blive til de lukkede og spise aftensmad. Men klokken fem havde vi alle fået nok og vi enedes om at drage nordpå igen. Det var en god beslutning. Alle var trætte og sad og faldt godt hen i bilen på vej hjem (dog ikke manden som sad bag rattet). Jeg har altså også frygtelig svært ved at forstå, at udbuddet af mad og drikke sådan et sted, er så forfærdelig ringe. Det var ikke til at opdrive et eneste stykke lødigt ernæring. Ja, ja, ja, det er jo ferie og ja, ja, ja, det skal ikke være så helligt det hele. Men lader man blikket glide rundt i sådan en park og ser det ene overvægtige barn efter det andet, er det altså skræmmende, at det er umuligt at tilbyde noget fornuftigt at spise. Hvorfor ikke have bare én bod med noget spændende og sundt, i stedet for 20 boder med junk?

Nu er jeg træt træt træt, men ungerne er glade og tilfredse og det er dejligt.

En ferie, der er godt begyndt, føles som halvt fuldendt.

Så er den her

Ferie!

Ah!

Jeg trænger sådan set ikke. Men når den nu ligger lige her for mine fødder, skal den da være så hjertelig velkommen. Planer har vi ingen af. Sådan set. For det er vel også en slags plan, ingen plan at have? Vi vil nyde at være langsomme. Daffe rundt i nattøj og hygge. Være impulsive. Smutte en tur i BonBon-land. Tage over broen og aflægge Legoland et visit. Og så er vi lidt hooked på at tjekke Danfoss Universe ud. Men ellers ikke rigtig noget. Det bliver en dejlig ferie.

Min lille oase

Det blev lige præcis så godt, som det var lovet, og jeg har nærmest boet i min skønne hængekøje hele pinseferie, kun afbrudt af et pinsefrokost søndag og en lækker brunch hos svigerpatruljen i dag. Jeg var blevet anbefalet denne bog og bestilte den straks på biblioteket. Siden jeg fik den hjem, har jeg næsten ikke kunnet ligge den fra mig. Den handler om Englands historie i 1100-tallet og er dybt fascinerende og fantastisk godt skrevet.

En kontrastfyldt oplevelse

På spidsen af Sinai-halvøen ligger Sharm el-Sheikh - en af Egyptens største turistbyer.

Her havde vi valgt at holde en uges ferie. Vi var samme sted - dog på et andet hotel - for 3 år siden og vidste hvad vi gik ind til.


Som jeg plejer at sige er dette som Lalandia , bare i Egypten. Jeg hader Lalandia for et godt ord. Synes det er et rædselsfuldt sted, men som koncept er det egentlig ok. Denne type ferie minder om Lalandia-konceptet, bare i nogle væsentlig federe omgivelser og så er det udendørs.

Når man ikke bryder sig om at dykke, er der ikke meget andet at lave end at solbade. Og det passede os fint. Engang vil vi gerne se pyramiderne og de andre kulturskatte, men ikke denne gang. Denne gang drejede det sig KUN om solbadning, afslapning, svømning i poolen, hygge og afslapning. Og det fik vi for alle pengene. Nøj det var godt! Og afstressende! Vi var afsted med et vennepar og deres to drenge. Super hyggeligt!

Området består stort set kun af bjerge og ørken og er temmelig tørt og trist, men også ret fascinerende.

Og når man så kommer til et hotelområde, bryder der pludselig et farveorgie løs af de flotteste blomster og smukkeste grønne græsplæner.







Jeg tør slet ikke tænke på, hvor meget vand der bliver brugt, for at gøre forvandle denne ørken til et smukt paradis.
Dog vil jeg tro, at det på en eller anden måde er genbrugsvand, der benyttes, for det var bestemt ikke duften af viol der ramte næseborene, når sprinklerne gik i gang.


Når vi er på charterferie - hvad vi har fundet ud af en er ganske glimerende rejseform, når man har børn - tager vi IKKE på de arrangerede udflugter. Det HAR vi prøvet og det er IKKE noget for os! Men... sidste gang vi var i Egypten fik vi anbefalet en kameltur i ørkenen og den forsøgte vi os med denne gang. Og det var da bestemt en oplevelse. Ja, det var da temmelig turistet, men hvis man kneb øjnene tæt sammen og ignorede de mange andre turister, kunne man sagtens fornemme lidt af den storslåede ørken og det var sjovt og anderledes at ride på kamel i den lave eftermiddagssol.





Beduinerne, som lever i dette område, er et meget fattigt folkefærd, og jeg kunne ikke helt undgå at have en dårlig smag i munden over at komme trampende ind i deres liv på denne måde. På den anden side, er det også os - turisterne - der er med til at brødføde dem.

Solnedgangen i ørkenen var helt fantastisk.


Tilbage igen i civilisationen kunne jeg ikke helt sige mig fri for at føle mig som en meget heldig og priviligeret person, når jeg kunne ligge i skyggen i 30 graders varme med udsigt til smuk blå himmel og vajende grønne palmer og tage mine daglige strækkere og mavebøjninger, mens ungernes latterbrøl fra poolen lød som sød musik i ørerne.

Udsigten skifter

I går var udsigten...

I dag er den unægtelig noget mere trist.
Efter en uge med 30 dejlige varmegrader og lysende blåt poolvand i Egypten er det trist at lande i regnvåde Danmark medbringende Faraos Forbandelse (=diarré) samt massivt ondt i ryggen. Så nu er udsigten mest en skål revet æble i håb om at diarrén snart er ovre.

Men pyt!

Det er alligevel dejligt at være hjemme med udsigten til endnu nogle dejlige fridage og med tanke på alle de skønne dage i det solrige syd, hvor formålet med ferien blev opfyldt til fulde: Total afslapning uden noget som helst på programmet.

Fortsættelse følger...

Egoist-uge i sigte

Har netop afleveret begge pigerne hos deres elskede mormor og morfar. Dem skal de være sammen med lige til lørdag formiddag. De skal bl.a. en tur til Ribe og overnatte der i tre nætter.
Oprindeligt havde jeg tænkt mig at holde ferie i denne uge sammen med dem, men da de så blev inviteret på ferie, var der jo ligesom ingen grund til, at jeg også tog ferie. Det føles næsten sådan lidt forkert at aflevere dem, når det ikke er nødvendigt.

På den anden siden... det er bestemt nødvendigt for dem. De elsker nemlig af være sammen med mormor og morfar - og det er heldigvis gensidigt. De nyder hinandens selskab og det er deres andet hjem.


Men her er der godt nok tomt og stille. Jeg ville da være et skarn, hvis jeg ikke nød stilheden. Men det er også mærkeligt, at de ikke er her. Og måske også lidt mærkelig, at jeg ikke nyder det mere end jeg gør. Men det er nok mest fordi at jeg har det godt nok til hverdag. Der er mange der drømmer om tid uden børn, men sådan synes jeg ikke rigtigt jeg har det. Jo, det er da dejligt, at man i nogle dage ikke skal tage hensyn. At man kan spise når man har lyst. Blive på arbejdet i så lang tid man har lyst til. Og i det hele taget bare være lidt egoist. Men jeg synes også, at vi har fået indrettet vores hverdag så fleksibel, at det ikke er noget stort friheds-savn i dagligdagen, at have børn - og det er jo egentligt ret heldig, når nu vi har dem :-)

På vejen hjem fra afleveringsforretningen fik jeg manden til at holde ind til siden. Himlen var simpelthen så smuk, at jeg lige måtte nappe et par skud inden alt blev sort.

Bikini, bøllehat og bedstevenner

Modtog en sms i går fra bedsteveninden: "Vil I med på ferie i påsken?"

Manden og konen kiggede kort på hinanden og så var det vedtaget. Det der nok gjorde udslaget var, at bedsteveninden er gift med bedstevennen. Ret heldigt, må man konkludere! Og når de to bare kan få lov til at lege sammen, er alt andet ligegyldigt.

Vi er 4 voksne og 4 børn, der vil bo på samme hotel, og når man bestiller så sent, er der ikke så meget at vælge imellem. Faktisk slet ikke nogle valg. Overhovedet. Det er bare at sige pænt ja tak til det den flinke rejsemand foreslår. Så det gjorde vi!

Om to måneder skal vi til 'Gypten.
Det bliver nice!

Forretningsrejse til London

Elsker at flyve, og så se solen titte frem over skyerne. Det er bare så smukt og skyerne ser så silkebløde og rolige ud, at man har lyst til at lege engel og tage på en lille skyvandring. Men ikke denne gang. Denne gang står den nemlig på årlig og "meget vigtig" forretningsrejse til London. Det var min svigermor, som engang omtale vores powershopping-tur som sådan. Og det er jo meget rammende.

Turen begyndte kl. 5:05 da taxa-mand kom 5 minutter for tidligt. Pyt, jeg var klar og så drog vi ellers med pæn hastighed mod lufthavnen og var der allerede efter et kvarter. Alt, alt for tidligt. Og veninden skrev, at hendes tog var forsinket. Hvordan i alverden kan dagens første tog være forsinket??? Måske ham der loko-fører skulle ønske sig et nyt vækkeur i julegave, så han kan komme op til tiden, så andre ikke får uro i maven over, om man nu når fly til tiden.

Ingen problemer og nabosæde i fly var ovenikøbet tomt, så det var fint lille plaster på såret.


Vores mange-årige favorit hotel er desværre lukket og vi har været nødsaget til at finde et alternativ. Heldigvis har veninde rigtig gode overtalelsesevner, så hun havde booket et perfekt beliggende hotel med en super standard til en meget rimelig penge.


Er vant til toilet og bad på gangen, brandalarm flere gange om natten, kedelige tæpper i stedet for dyner og vinduer der ikke kan åbnes. Det har været helt ok. Beliggenhed midt på Piccadilly Cirkus har været prioriteret frem for komfort.




Meeen må da godt nok indrømme, at store, tunge dyner, bløde hovedpuder, sutsko, morgenkåbe, avis hver morgen og eget bad/toilet er noget man rimelig hurtigt kan vænne sig til - altså kun under hårdt pres.


Når man har været i London mange år i træk, er det naturligt - vil jeg tro - at man har sine favorit energi-opladningssteder. Og et af dem har været Starbucks. Stor var derfor også begejstringen da vi i Københavns Lufthavn så, at der snart kommer en mere, som supplement til den i ankomsthalen. Men men men, må gå til skarp bekendelse. Starbucks laver stadig den mest spændende kaffe, hvis man altså er til de fancy varianter som fx Crème Brûlée Latte. Og det er vi. Desværre er den faste føde ikke noget at skrive hjem om.

Og der er det så, at vi har gjort den store opdagelse!


Pret a Manger! Et helt forrygende sted med super frisk mad og en blød og cremet Latté. Uha det kan anbefales. Og så er det en kæde med rigtig mange bikse, så det er aldrig svært at finde en i nærheden, når man bliver sulten.



Morgenmaden, som vi indtog straks efter ankomst. Rodfrugt-chipsne og "Love Bar" gemte vi dog til senere.



Endnu et velsmagende morgenmåldtid. Hvorfor er der ingen, der har tænkt på at bringe den kæde til Danmark? Det kan kun gå for langsomt!

Pablo, døbte vi helt privat cykeltaxachauffør - nå ja helt privat i den tid, de £10 rakte altså. Og det var til teatret lørdag aften. Lidt sent på den og meget, meget ømme i fødderne bestemte vi, at det ville være lettere at blive transporteret end selv at skulle finde vej. Det viste sig dog, at Pablo ikke var så kulturel. I hvert fald havde han besvær ved at finde teatret og måtte spørge 4-5 cykeltaxa kolleger om vej, førend han gav den gas og næsten tog den på to hjul rundt i svingene. Præcis to minutter før tæppefald kastede han cyklen op på fortovet foran hovedindgangen og smilede stolt. Han fik ret i sin tidligere beroligende udtalelse:"Don't worry!" Vi nåede det!

Desværre levede "Footloose" ikke helt op til forventningerne om en London Musical, men den gik da an.

På alle de store gader i London er der flot og anderledes julepyntet. Også i Covent Garden. Det er en fryd at se hvert år, hvad de har fundet på og det bliver vildere og vildere.


Man kan synes det er for meget, eller man kan begejstres over fantasien, der lever i bedste velgående. Jeg vælger det sidste.


Nej, det er ikke affald, men derimod vores helt uundværlige indkøb.

Da jeg kom hjem sagde pigerne samstemmende, at det var det bedste tøj jeg nogensinde havde købt til dem.

Men mor, hvor skal det være, der er jo ikke plads i skabet!

Tjae, hårdt liv med store spørgsmål, der skal besvares. Jeg tror vi finder ud af det. "Heldigvis" vokser de jo hele tiden og det der er blevet for småt bliver solgt videre, så andre kan få glæde af det.

Jeg har været mange år om at indrømme over for mig selv og andre, at jeg elsker at shoppe. Men det gør jeg altså. Jeg er vild med det, så det kan jo ikke komme som en overraskelse, hvis mine piger også bliver nogle små powershoppere. Så må jeg bare huske at lade være med at blive alt for forarget, når de om noget tid nægter at iklæde sig andet end xxx-mærke og "slet ikke har noget at tage på".


Uha, det var ved at blive kriminelt. Tasken kunne næsten ikke komme igennem på bagagebåndet. Heldigvis gik det - også for de efterfølgende af vores tasker. Turen hjem forløb - lige som resten af turen - helt uden problemer.

Vi var enige om, at det havde været en vidunderlig tur med masser af grin, hygge og dejlige uforstyrrede samtaler. Det er ikke så tit mere, at vi har mulighed for at være så intenst sammen uden at blive afbrudt af hylende unger og trætte øjenlåg. Selvfølgelig kunne vi daffe en tur på Strøget og powershoppe, men det er ikke det sammen, som at være sammen nat og dag i flere døgn i en fremmed by.


Tak A. for en skøn weekend! Jeg glæder mig allerede til næste år.

London - here I come!

Om præcis 14 timer og 4 minutter bliver jeg afhentet af Vest-Taxa som har indvilget i at køre mig i lufthavnen - pænt af dem, men jeg betaler jo sådan set også for det.

I Terminal 2 skal jeg mødes med min dejlige veninde, og så er det afgang til den årlige powershopping i London.

Ja, det jo bestemt ikke fordi vi har lyst, eller synes det er nødvendigt (man må godt lyve lidt, ikk'?!), men faktisk er det mænnerne, der i sin tid fik os "overtalt".
Efter vi fik børn syntes de nemlig ikke der var tid - og især ro - nok til at spille deres elskede Playstation. De foreslog, at hvis vi (pigerne) tog til London i en forlænget weekend, så kunne de flytte sammen i de tre dage og klare en massiv omgang spil. Den eneste betingelse de stillede var, at vi skulle sørge for at ungerne blev passet. Heldigvis har vi begge nogle fantastiske forældre, som gerne træder til.

Så nu er det blevet til, at vi daffer til London hvert år i november, manden flytter op til den anden mand, ungerne hos bedsterne og alle er glade. Mere end glade!

Vi har et enkelt år været afsted alle fire, og det var da også meget hyggeligt, men denne model passer bedre til os alle.

For nogle år siden lavede jeg nedestående huskeliste og den gælder stadig.


Huskeliste til Power-Shopping i udlandet
- primært i London

* Rygsæk (Tag kun én med som man skiftes til at bære - så får man hvilet ryggen indimellem).
* Gode sko.
* Tag noget tøj på, der er let at få af. Irriterende at knappe skjorten op i prøverummene hele tiden.
* Overtøjet skal ikke være for voldsomt, da det er varmt at power-shoppe
* To betalingskort (fx Visa+MasterCard, hvis det ene af uforklarlige årsager ikke virker, har man en chance til).
* Kontanter til en hurtig kop kaffe og lign.
* Ekstra taske (stor!!!) til at slæbe alle indkøbene hjem i.
* Forbered dig med en indkøbsliste, så du husker det hele, fx. hvem du skal købe julegaver til.
* Er det London turen går til, så tjek de forskellige gaders butikker på www.streetsensation.co.uk
* Målebånd.
* Mål børnene, hvis de ikke skal med (fx indvendig benlænde) Så er det let at måle tøjet og se om det passer.
* Tegn børnenes fødder af på papir - så kan det også lade sig gøre at gøre lækkert fodtøj til dem.
* Adapter til hårtørrer og opladning af mobiltelefon.

Drømmerier

Ældstedatteren og jeg sad i går under det varme tæppe, den bærbare på skødet, teen i kruset og drømte. Vi drømte om varme, sol, palmer, vand, hygge, samvær, afslapning.... vi drømte om ferie!

Vi surfede, så vi næsten kunne mærke vinden i håret. Vi vil gerne afsted i 14 dage omkring vinterferien. Og det skulle vise sig, at der er flere og større forhindringer end at få overtalt Manden. Ikke nok med, at vi VIL et sted hen, hvor der er solgaranti. Nej, flyvetiden må heller ikke være for lang og standarden må ikke være for ringe. Og prisen skal selvfølgelig ikke være for høj.

Well, vi lod som om, at ovennævnte ting var opfyldt og så opstod den største udfordring....

DER ER UDSOLGT - GRRRRRR!