Viser indlæg med etiketten Gal. Vis alle indlæg
Viser indlæg med etiketten Gal. Vis alle indlæg

8. februar 2008

Hold snitterne fra vores ting, tak!

"Hvad er der sket med jeres bil?" spurgte ældstedatterens veninde i morges, da hun kom for at følges til skole.

"Øøøøh", svarede jeg forvirret og gik ud for at se hvad hun hentydede til.


"Argh", lød det fra min strube, da jeg opdagede hvad det var. Masser af glasskår på jorden, en smadret rude, et åbenstående TOMT handskerum og en afflået plade til tændingselektronikken (tror jeg nok det er). Øv, hvor surt! Vores uundværlige ven Tom mangler (går også under navnet TomTomGo), samt knap så uundværlig transportable CarCd mangler. De lå og hyggede sig i handskerummet, men det gør de altså ikke mere. Æv!


Mens jeg ringede til politiet, 2 x forsikringsselskaber samt værksted, foretog manden en fin operation med sort plastic og tape.

Da jeg talte med forsikringsmanden hvæssede jeg, at det var møgirriterende og besværligt, at man ikke kunne have sine ting i fred. De kunne da bare ringe på, hvis de ville have nogle penge. Det ville da være lettere for alle parter. Åh nej, svarede forsikringsmanden. Om jeg da ikke havde hørt om det ægtepar i nat? Okay, okay, så bare smadr en rude. Det er nok bedre, trods alt! Men derfor er det altså møg-øv alligevel!

Retfærdigvis vil jeg lige sige, at alle dem jeg ringede til var smadder søde og hjælpsomme. Ingen problemer i den retning.

24. november 2007

#¤%"£$()?@£?)=

Sig mig en gang... hvem er det liiiiige der synes, det er så sjovt at pille begge ventiler ud af yngstes cykeldæk???? For så vil jeg bare sige:

"GLEM DET, DET ER IKKE SJOVT!"