Mon jeg tør?

Min storebror har en passion for chili. Passionen er så stor, at de nu er begyndt at dyrke planterne selv. Jeg har været så heldig at få et par stykker. Denne er en 10'er på stærkhedsskalaen. Er spændt på, om jeg tør smage den når den er moden og klar. Men ellers vil jeg bare nyde at kigge på dem.

Lige nu er frugterne smukke sorte. De bliver vist nok røde, når de er modne. Men nu må vi se. Har ikke så meget styr på det. Synes bare de er sjove at hve. De står sammen med krydderurterne og pynter på terrassen.

Cherrytomaterne står flotte og røde og venter på at blive plukket og nydt. Ungerne elsker dem, så de får lov at nappe dem, når de vil. Tænk at sådan en lille plante at give så mange lækre tomater.

Sommervejr

Ferien er netop begyndt og så forventer man jo ligesom høj sol og varme. Sådan er det ikke. Regnen vælter ned og her er meget lummert. Mon der er torden på vej. Okay. Lad os lave en aftale. Masser af regn og en god omgang torden i nat, så luften kan blive renset. I morgen begynder det rigtige sommervejr så.
Har vi en aftale?
Mens vi venter, vil jeg så nyde duften af regn og dråberne på mine smukke roser.


Og vandet må jo også sige at være godt for mine hindbær. Mine to hindbærplanter "bugner* med hele syv, lækre dybrøde, søde hindbær. De bliver nydt, gør de.

Haven jubler

Endelig er der kommet lidt tiltrængt regn de seneste dage. Haven drikker og drikker og alt skyder i vejret med lynets hast. Naturligvis vil vi gerne have sol fra en skyfri himmel og høje varmegrader, men det er nu befriende at renset luftet og næret de hungrende planter og blomster.

Naturligvis vil vi gerne have sol fra en skyfri himmel og høje varmegrader, men det er nu befriende at renset luftet og næret de hungrende planter og blomster.

Haven i nærbilleder

Efter regn

Mere "Endelig"

Endelig

Halloooo det ER forår

Hvad sker der lige med mine tulipaner? Troede jo ligesom, at det var meningen de skulle springe ud nu det endelig er blevet forår.


Men så er det jo godt man kan snyde sig til lidt farver ved at købe flotte bellis.

Forebyggende plastik

Havde store og solrige planer om, at den ugentlig fridag skulle tilbringes på langs i hængekøjen med udsigten til min smukke, blomstrende stjernemagnolia. Sådan skal det åbenbart ikke være. Det er overskuet og køligt, så haven trækker ikke så meget.

Men på langs har jeg været. Har nemmerlig været hos tandlæge. Og fik fin ros. OG en ny plastfyldning. Weeee, kr. 1.300,- og det gjorde næsten ikke ondt. Håber så at det kan forebygge, at jeg skal have en krone.

Havesysler

Skulle i Bauhaus for at købe nogle haveaffaldssække. Dem var de desværre udgået for, men heldigvis var de leveringsdygtige i en masse andre spændende ting.



Den ne af vores rhododendron har desværre ikke overleveret vinteren, så der kom en ny en til. Håber så den er lidt mere hårdfør.
Ved godt det egentlig er for tidligt, men kunne simpelthen ikke tage hjem uden en margurit i vognen. Og en ny lanterne måtte der også til, eftersom den anden ikke havde mere glas i . Det var blæst i stykker i det seneste stormvejr.


Bellis er en af mine yndlingsforårsblomster.

Der kæmpes

Det gjorde godt langt ind i sjælen. Det føles næsten som om hjertet smiler efter sådan en omgang i forårssolen med jord under neglene

De første forårsblomster er har meldt deres ankomst. En enkelt Kobjælde hyggede sig, mens dens søskende var på vej.



Stjernemagnolien er også på vej. Den er så smuk når den er sprunget helt ud, men knopperne er heller ikke at foragte. De ser så bløde og sarte ud.


Tulipanerne kæmper og kæmper. Kan næsten ikke vente til de viser deres farvepragt.


En enkelt bellis har overlevet vinteren og sad og gemte sig.


Alle de små nye skud kæmper for at komme op af jorden; op til solen. Selvom haven ser rimelig trist ud , er der alligvel liv alle vegne, når blot man kigger godt efter.

Seks sække blev det til. Utroligt, at der er noget tilbage i den lille have.

Der er bud efter mig

Terrassedøren står åben og ind strømmer den klare forårsluft.

Og haven kalder. Jeg HAR forsøgt at lukke ørerne; der stod egentlig andre ting på programmet i dag, men nu kan jeg ikke sidde det overhørig mere.

Jeg må simpelthen lidt ud og rode i jorden. Det er helt fint. Den længes. Og det gør jeg jo også.

Krigen er begyndt

I avisen står der, at man allerede nu skal begynde krigen mod ukrudtet og så vil man takke sig selv mange gange i løbet af sommeren.


Solen bragede frem og kaldte mig udendørs med handsker, hakke og havehumør og det var ganske vidunderligt.


Fik også lige genplantet det lille bed ude foran, hvor de flinke mænd havde gravet det hele op. Det øverste lag var stenhårdt, men med lidt stædig gik det. Kunne dog godt mærke, at jeg hellere måttet holde lidt igen. Bare fordi ryggen artede sig, er det jo ikke sikkert at de ville blive ved med det, hvis jeg voldbrugte den.

Sprudlende morgenfrisk

Det var lige præcis hvad jeg var i morges, da jeg vågnede lidt over seks. Og det selv om jeg først gik i seng efter midnat. Blev dog liggende i sengen og gassede den en halv times tid, for lige at være sikker på, at jeg var helt vågen. Det var jeg! Og maven føltes næsten normal og ryggen ligeså. Ah - god dag i vente!

Da jeg kom på badeværelset skreg brusekabinen på en kærlig hånd, så det fik den, og nu skinner den fin og blank. (Har flere gange bedt rengøringshjælpen om at ordne den, men vi har vist ikke helt samme standard - selvom jeg dog ikke mener min er særlig høj).

Inden jeg gik i bad havde jeg dog lige været forbi køkkenet og sat fuldkornsspeltbollerne - som havde koldthævet i køleskabet natten over - til efterhævning på bagepladen.

"Fuldkornsspeltboller"... øj det lyder sundt. Og det er de vist også. Fyldt med groft speltmel, nødder og rosiner. Og øj hvor de smagte. Især lune med øko. smør på.



Og det bedste af det hele. Ungerne kunne også lide dem. Har virkelig gerne ville finde et alternativ til de kedelige hvide boller, de plejer at indtage. Har forsøgt med alle mulige varianter af grove boller med højt fiberindhold osv. i et forsøg på at give den en fornuftig start på dagen, og endelig ser det ud til at det er lykkedes. Bliver aldrig selv træt af havregryn og -grød, men det gør ungerne jævnligt.


Mixede også lige en vidunderlig morgensmoothie til ældstedatteren og jeg med både friske blåbær og banan. Yngstedatteren fik en mikroportion i håb om at vænne hendes smagsløg til den, men desværre forgæves.

Når jeg nu skriver, at jeg også fik tømt opvaskemaskinen og sat en vask over og alt dette inden klokken havde slået otte, ja så tror jeg næsten ikke selv på det. Hold op hvor lyder det bare helligt og overskudsagtigt, men det var præcis sådan jeg følte mig da jeg stod op. Overskudsagtig!

Da vi overtog vores rækkehus, var haven nærmest en jungle og vi besluttede straks, at den skulle ryddes. Vi hyrede en gartner som skulle stå for det og han foreslog, at parykbusken - som det eneste skulle få lov til at overleve.


Vi undrede os over, at det var en busk, når vi nu nærmere syntes det lignede et træ. Han forklarede, at det var fordi den havde stået mit i denne jungle, og så havde den søgt mod lys og luft ovenover - smart nok!





Jeg har mange gange sendt taknemmelige tanker i retning af vores gartner, for at han overbeviste os om at den skulle overleve.



Jeg holder meget af den og synes den har nogle helt fantastiske farver. Hvert år, når bladene falder af, er vi bange for, at den er død. Den ser simpelthen ud som om den har opgivet ævred. Heldigvis er det ikke sket endnu.



En dag som i dag, hvor lyset er så smukt og himlen så blå, bliver jeg helt glad af at nyde den og opleve det fantastiske farvespil.

Forårsbebudere

For et par uger siden, da solen skinnede vidunderligt og der næsten var forår i luften brugte jeg et par skønne timer på planteskolen samt i haven. Det blev lagt foråsløg i store baner og jeg har nu store forventninger til at de dukker frem af jorden om nogle måneder.


Det er første gang jeg sådan rigtig lægger løg, men jeg synes det er så vidunderligt når de pipler op af jorden rundt omkring, så der da også burde være nogle i min egen have. Omkring 50 forskellige tulipanløg og ligeså mange krokus. Gad vide hvor mange der bliver til noget?

Sikken dag!

Så fås de vist ikke meget bedre, de der dage. Kvalitetstid og tilmed med kvantitet så det basker. Wauh - det er jo lige så lykkefølelsen får klokkerne til at ringe.
Skolen afholdt den årlige motionsdag og jeg var traditionen tro at finde sammen med ældste-datterens klasse. Jeg elsker den dag. Det er skønt at få lov til at være med og bevæge sig sammen med ungerne. Det er ikke alle der er lige begejstrede, men de fleste går til den med entusiasme. Især en pige fra klassen, som stort set aldrig bevæger sig, klarede de 5 km til ug. Hun kunne næsten ikke mere, men hun ville bare klare det, og det var så flot.
Da vi kom hjem fik pigerne lyst til lidt kagebagning og det er jo liiiiige hvad man trænger til ovenpå sådan en gang legemesudfoldelse.
"Den glade løve" fandt yngste-datteren på biblioteketsbesøget. Den vakte søde minder om en svunden barndom og den var heldigvis lige så sød, som jeg mindedes.

Vejret var skøøøønt, ungerne vidunderlige, samværet perfekt og alt-i-alt bare en helt igennem herlig dag.

I morgen bliver ungerne kørt på efterårsferie hos deres elskede mormor og morfar. Og de glæder sig bare SÅ meget. Vi priser os lykkelige for, at de har sådan en tæt forhold.

Og hvad så med os forældre? Jo vi må undvære ungerne en hel uge. Det bliver ikke let, men med tanke på den dejlige dag i dag går det nok. Og må da også indrømme, at det da heller ikke er at foragte at få en uge som "barnløs". Heldigvis hører jeg ikke til dem der synes hverdagen er stresset, men derfor kan man jo godt synes lidt tid for sig selv er super fed luksus.

Kom bare an

Bedene er luget, bærbuskene er bundet op, de sidste sommerblomster er nydt, skuret er fyldt til randen og ligeså er havesækkene, så nu kan den der vinter altså bare komme an.

Ja, ja, jeg kommer nu

Solen skinner og ukrudtet kalder.