Alene hjemme

Når man har familie og en mand, der holder mest af at være hjemme, er det sjældent at man er hjemme helt, helt alene. Og da slet ikke i flere dage. Men det var jeg næsten i weekenden. Ungerne blev sendt med toget til mormor og morfar om fredagen, og blev tilbageleveret søndag eftermiddag. Lørdag klokken enormt tidligt daffede Manden til Innsbruck for at se fodbold og han kom først hjem søndag midnat.

Det betød, at jeg havde næsten to hele dage for mig selv. Helt alene. Jeg elsker min familie, men nøj hvor var det skønt bare at være sig selv. Lørdag var der lagt op til stor festivitas med sommerfest med bokseholdet. Forventningen var tårnhøj, for det plejer at være super spas og vare hele natten. Men ikke denne gang. Var hjemme allerede lidt over elleve. Men så kom jeg til gengæld hjem til et tomt og helt stille hus. Og jeg vågnede op til et tomt og helt stille hus. Det er ikke ofte jeg har prøvet det, de senere år. Det var skønt. Og jeg nød det til fulde.

Men indrømmet... da pigerne ankom sidst på eftermiddagen og der igen kom liv i huset, føltes det helt rigtig og præcis sådan som det skal være.

Så nu er hverdagen tilbage og det er dejligt.

Undskyld mor!

"Det er min skyld det hele! Jeg er ked af det".

Sådan sagde yngstedatteren i morges, inden vi gik ud ad døren. Jeg svarede hende, at:

"Lille skat, det er IKKE din skyld! Vi havde vist bare begge to en dum morgen, hvor vi havde meget mere lyst til at blive i sengen og hygge os."

I morges ville yngstedatteren gerne have sat håret på en bestemt måde. Jeg forstod ikke lige hvad hun mente, og vrissede at det havde vi ikke tid til. Hun begyndte at græde og jeg blev sur og sagde, at hun bare kunne få en almindelig hestehale. Heldigvis fangede manden situationen da vi kom nedenunder, og han fik løsnet stemningen på en meget fin måde, så alle blev glade igen. (tak mand).

Det undrer mig stadig, at jeg stadig tillader mig at blive morgenstresset. Jeg har ellers højt og helligt lovet mig selv (og manden), at jeg IKKE vil blive det mere. Og det er da også blevet meget bedre, men der er altså stadig plads til forbedring.

Da jeg fik mit nuværende job med arbejdstid fire dage om ugen fra 8-14:45 gjorde jeg meget ud af at pointere, at jeg ville have flekstid. At jeg sjældent ville sidde på min pind præcis kl. 8, men i stedet selvfølgelig blive i den anden ende, når en sag skulle i trykken, eller det på anden vis var påkrævet. En rolig morgen betyder meget mere for mig - og min familie - end at hænge i en klokkestreng. Heldigvis har jeg en fantastisk chef, som ALDRIG kommenterer mine komme-gå-tider. Nå ja, nogle gange smider han man faktisk ud af døren og siger jeg skal skrubbe hjem til min familie.

Så er det, det undrer mig, at jeg stadig kan skynde på ungerne om morgenen med en murrende følelse af stress i maven. Tænk at det sidder så dybt i mig stadig. Selvfølgelig skal ungerne i skole til tiden - og det kommer de også. Og vi når også altid at spise morgenmad sammen i fred og ro, drikke kaffe og smøre madpakke. Men jeg skynder på dem fordi JEG føler mig stresset.

Det skal være slut nu . Jeg lover, at jeg vil blive endnu, endnu, endnu bedre til at lade være med at lade mig morgenstresse uden grund.

Jeg lover!

London - here I come!

Om præcis 14 timer og 4 minutter bliver jeg afhentet af Vest-Taxa som har indvilget i at køre mig i lufthavnen - pænt af dem, men jeg betaler jo sådan set også for det.

I Terminal 2 skal jeg mødes med min dejlige veninde, og så er det afgang til den årlige powershopping i London.

Ja, det jo bestemt ikke fordi vi har lyst, eller synes det er nødvendigt (man må godt lyve lidt, ikk'?!), men faktisk er det mænnerne, der i sin tid fik os "overtalt".
Efter vi fik børn syntes de nemlig ikke der var tid - og især ro - nok til at spille deres elskede Playstation. De foreslog, at hvis vi (pigerne) tog til London i en forlænget weekend, så kunne de flytte sammen i de tre dage og klare en massiv omgang spil. Den eneste betingelse de stillede var, at vi skulle sørge for at ungerne blev passet. Heldigvis har vi begge nogle fantastiske forældre, som gerne træder til.

Så nu er det blevet til, at vi daffer til London hvert år i november, manden flytter op til den anden mand, ungerne hos bedsterne og alle er glade. Mere end glade!

Vi har et enkelt år været afsted alle fire, og det var da også meget hyggeligt, men denne model passer bedre til os alle.

For nogle år siden lavede jeg nedestående huskeliste og den gælder stadig.


Huskeliste til Power-Shopping i udlandet
- primært i London

* Rygsæk (Tag kun én med som man skiftes til at bære - så får man hvilet ryggen indimellem).
* Gode sko.
* Tag noget tøj på, der er let at få af. Irriterende at knappe skjorten op i prøverummene hele tiden.
* Overtøjet skal ikke være for voldsomt, da det er varmt at power-shoppe
* To betalingskort (fx Visa+MasterCard, hvis det ene af uforklarlige årsager ikke virker, har man en chance til).
* Kontanter til en hurtig kop kaffe og lign.
* Ekstra taske (stor!!!) til at slæbe alle indkøbene hjem i.
* Forbered dig med en indkøbsliste, så du husker det hele, fx. hvem du skal købe julegaver til.
* Er det London turen går til, så tjek de forskellige gaders butikker på www.streetsensation.co.uk
* Målebånd.
* Mål børnene, hvis de ikke skal med (fx indvendig benlænde) Så er det let at måle tøjet og se om det passer.
* Tegn børnenes fødder af på papir - så kan det også lade sig gøre at gøre lækkert fodtøj til dem.
* Adapter til hårtørrer og opladning af mobiltelefon.

Søndagssysler

Det er utroligt, hvad en tømning af opvaskemaskine kan medføre. Tallerkenskuffe blev tømt, renggjort og siden blev der rykket godt og grundigt rundt på det hele.



Imens kravlede manden under bordet og fik godt styr på det evigt voksende ledningshelvede.
Et par edderkopper og stankelben, som havde fundet et herligt lille gemmested der, måtte lade livet i støvsugeren.

"Mor jeg vil sy noget", sagde ældstedatteren. Og så blev symaskinen fundet frem samt bunker af stofrester og en flot kjole til Build-a-Bear-Malle blev kreeret.


"Når I har været i søndagsbad er der flødeboller!" Og så gik det stærk og i løbet af kort tid duftede huset af to renskurede unger. Flødeboller og caffé latté er perfekt søndagsguf.

Berusende bytur

Ah, solen skinner, det er køligt men friskt. Dytten er parkeret det sædvanlige sted ved Bremerholm og jeg er klar til at indtage byen. Nikolaj Kirke tårner sig flot op i den blå himmel.

Det er længe siden jeg sidst var på en bytur. Rigtig længe siden. Jeg skal ikke rigtig noget. Bare tulle rundt og opleve byens liv. Have god tid.


Frokosten bliver indtaget på en fantastisk sandwichbar i Pilestræde. Der bliver indkøbt et par gaver og sidst på eftermiddagen lægger jeg vejen forbi det italienske supermarked, og køber vildt ind til en hyggelig middag for mig og manden.


Spændende oste med chili og peber. Pølser med chili, artikskokker (en af mandens favoritspise), grillede peberfrugter, saftige oliven, gedeost i parmaskinke, rødvin og nøddeis. Manden kommer sent hjem. Han nyder den frihed der følger med, at børnene er på ferie. Vi hygger og sludrer.

Dejligt at nyde.

Dejligt det er fredag og vide, at vi ser børnene om mindre end et døgn.

Ligesom i gamle dage

Lækker mad på tallerkenerne, velsmagende rødvin i glassene - i mere end rigelige mængder - blafrende stearinlys. Og samtale. Nærværende, grinende, dybdegående og bare hyggelig dejlig snak i tiiiiimevis.

Det er skønt at være alene med manden.

Tillykke

I dag har manden fødselsdag. Hele 40 år bliver han (øh 29+ mener jeg selvfølgelig :-) )
Han ønsker ikke at holde fest, ej heller have gæster. Han har bestemt at vi skal ud at spise i aften - et sted hvor vi kan få stegt-flæsk-med-persillesovs ad libitum og bagefter skal vi i teatret og se "Orla Frøsnapper". Kun os fire! Det skal nok blive rigtig hyggeligt, men en fest havde da også været dejlig.

Sådan er vi jo så forskellige i vores valg og ønsker - og sådan skal det også være.

Snart jul?

Manden skal til møde i aften, så han kommer ikke hjem til spisetid. Ærgerligt, for vi kan godt lide at spise sammen alle fire. Det er et hyggeligt tidspunkt på dagen, hvor vi kan tale sammen og udveksle oplevelser.

Meeeen.... når det så er sagt, har det også en fordel.

Så skal vi nemlig ha' risengrød.

Manden er meget lidt begejstret for risengrød, så det indtages som oftes kun når han ikke er hjemme. Og det bliver altså så i aften.

Må man så også pyntet lidt op til jul?

Forventningerne blev indfriet

Manden syntes det var ok, og ungerne syntes rigtig godt om det. Altså de der maki-ruller med tang kunne de sådan set godt beholde i køkkenet, men alt det andet var lækkert. Og at der var taget særligt hensyn til de små gæster med børne-sushi-menu med chokoladefisk og børnespisepinde, gav jo bare top-point.

Og jeg... ja jeg var mindst lige så begejstret som sidst. Super lækkert og delikat.

Så alt-i-alt var det en rigtig god oplevelse, og formentlig ikke sidste gang vi gør det.

Forventningens glæde

Jeg glæder mig... jeg glæder mig rigtig meget.

Har nemlig fået overbevist resten af familien om, at de simpelthen må prøve en middag på Sticks'n'sushi. Troede jo egentlig aldrig, at det skulle blive noget for mig, men når det nu har vist sig, at det er, er der jo ikke noget bedre, end hvis resten af familien også synes om det.

Så nu må vi se hvad de siger. Vi har studeret menukortene (fik et par stykker sidst jeg var der inden) og forberedt os på, hvad der venter os.

Jeg krydser fingre for succes.

Det holdt hårdt

Familien var mest til film og sofahygge. Men så var det lige at jeg blev barsk: "Kom så! Vi skal ud og nyde det gode vejr. På med gå-skoene og lad os komme afsted" Iiih, åååh, neeeej, var de kommentarer det flød tilbage i lind strøm. Men jeg holdt fast og det endte med at blive ok-hyggeligt og en hel pæn tur på omkring 4 km. Det var slet ikke så dårligt.

Det tog dog næsten livet af manden med al den friske luft og fine natur, så han ligger nu på sofaen og trækker de berømte torsk i land.

Fredag, rødvin og stearinlys

Åh, hvor jeg dog elsker fredag aften. Og her om efteråret, hvor det er mørkt og derfor legalt at tænde stearinlys er det bare ekstra hyggeligt. Yngstedatteren havde bestilt lasagne og bordet var pænt dækket. Rødvinen trukket op og forventningen på sit højeste. For i aften har Disney Channel nemlig premiere på High School Musical. Selvom Galla Premien blev set i mandags, er pigerne (især den ældste) nærmest euforisk.

Manden er ikke hjemme. Der er vist fredags-tam-tam på jobbet og det er ham vel undt. Ugen har været hård ved ham og han trænger til lidt afslapning. Og så er High School vist heller ikke liiige hans kop te.

Apropos drikkevarer så sidder jeg her og nyder den dejlige flaske rødvin. For lasagne og rødvin går rigtig godt i spænd sammen. Og det gør fredag og rødvin også. Håber bare at jeg gemmer lidt til manden, for ellers bliver jeg pænt træt i hovedet i morgen.

Vi må se hvad det ender med!

Manden chokerer

Køkkenet er bestemt ikke stedet, hvor manden plejer at husere. Men pludselig finder man ham derude i fuld gang med at rense hyben og hyldebær og i løbet af et øjeblik står der to farvestrålende syltetøjsglas på bordet fyldt med smukke bær overhældt med vodka.

Hvad skete der lige der?