"Energiopladende weekend"... njae, er dog langsomt ved at blive menneske igen. Men det holdt hårdt.
Fredag, hvor jeg var på tur med 0B, tog næsten helt livet af mig. Det var en rigtig god tur og super hyggeligt, men damn nogle små spilopper. Man skal jo have et øje på hver finger. Da jeg var hjemme igen, vaklede jeg nærmest ind på sofaen til en tiltrængt morfar. At der er nogen der overlever at være skolelærere/pædagoger er mig en fuldstændig uforståelig gåde.
Blev hentet halv seks efter at have gjort mig toplækker med dulledej i hovedet og det hele - og så var der ellers dømt partytime. Og sikken en fest. Det var bare rigtig sjovt. Med dans til den lyse morgen - eller i hvert fald til klokken halv seks, så mine stakkels, små stiletindpakkede fødder var en anelse ømme. Ligesom resten af mit korpus.
Blev vækket kl. 10 (bonusinfo: fire timers søvn er IKKE nok!) til duften af nybagte pandekager og kaffe. Ældstedatteren havde et par veninder på besøg, som havde sovet her, og de havde sørget for det hele. Efter morgenmaden måtte jeg dog kapitulere igen og daffe ovenpå - hvor jeg så blev det meste af dagen. Men det stod jo også i kalenderen, så det var jo ikke nogen overraskelse.
Om lidt skal yngste og jeg ud af døren. Der er dømt bondegårdshygge og det bliver dejligt. Pigerne - og deres børn - som vi skal være sammen med er altid godt selskab.
Og det var så den weekend!
Viser indlæg med etiketten Skole. Vis alle indlæg
Viser indlæg med etiketten Skole. Vis alle indlæg
6. april 2008
22. november 2007
Pauseknap
Sikken nat! Yngstedatteren kom hostende ind i dobbeltsengen i starten af natten og der lå hun så og gøede hele natten, mens hun kastede sig fra side til side. Hun havde det ikke godt, det var tydeligt, så da hun endelig faldt i søvn, fik hun lov at sove til hun vågnede af sig selv kl. 9. Hun var stadig temmelig slatten, så jeg var glad for at jeg ikke havde hevet hende ud af fjerne kl. 6:30 for at smide hende i skole.
Heldigvis er jeg ikke bagud med min opgaver/deadlines på fabrikken, så jeg kunne nappe en barns 1. sygedag uden anden dårlig samvittighed, end at mine kære kolleger skulle passe biksen uden mig. Men alle ved jo, at ingen er uundværlig, så det skulle nok gå.
Ældstedatteren var også sløj, men mere på den måde at hun havde massiv brug for en ordentlig omgang moderlig omsorg. Jeg er bestemt ikke fortaler for, at man skulker fra skole i tide og utide og vi har da også mere end en gang talt med store bogstaver, når det blev forsøgt. Men i dag var den god nok. Der skulle nurses. Og det blev der så.
Vi spillede, spiste langsom frokost og tullede bare rundt. Det var sådan, det skulle være i dag. I morgen er vi tilbage på sporet igen. Helt sikkert!
Heldigvis er jeg ikke bagud med min opgaver/deadlines på fabrikken, så jeg kunne nappe en barns 1. sygedag uden anden dårlig samvittighed, end at mine kære kolleger skulle passe biksen uden mig. Men alle ved jo, at ingen er uundværlig, så det skulle nok gå.
Ældstedatteren var også sløj, men mere på den måde at hun havde massiv brug for en ordentlig omgang moderlig omsorg. Jeg er bestemt ikke fortaler for, at man skulker fra skole i tide og utide og vi har da også mere end en gang talt med store bogstaver, når det blev forsøgt. Men i dag var den god nok. Der skulle nurses. Og det blev der så.
Vi spillede, spiste langsom frokost og tullede bare rundt. Det var sådan, det skulle være i dag. I morgen er vi tilbage på sporet igen. Helt sikkert!
12. november 2007
Mere stolte
Så blev det ældstedatterens tur til skole-/hjemsamtale. Må indrømme, at vi var knap så spændte denne gang, for vi har jo prøve det mange gange før. Men stoltheden bliver heldigvis ikke mindre, når der bliver rost, og rost, og rost... Det er altid skønt at høre!
Skønt at hun er dygtig, kvik, hurtig, og vellidt.
Der bliver jævnligt afholdt elevsamtaler, hvor eleverne selv skal opstille mål for deres fremtidige indsats. Der er jo altid noget, der kan blive bedre. Et af målene hos ældstedatteren har været "en pænere håndskrift". Og jeg må sige, at når hun gør sig umage, er den bestemt meget, meget nydelig. Ofte har hun dog så meget på hjertet, at blyanten simpelthen ikke kan følge med og det går bare derudad. Men jeg er sikker på, at det nok skal lykkes for hende, hvis hun virkelig vil. Hun har altid været stædig på den positive måde, som har gjort, at hun har opnået de færdigheder, hun måtte ønske.
Et andet mål, som det dog er os som forældre der har opstillet for ældstedatteren er, at hun IKKE må tænde lyset kl. 5 (FEM!!!!) om morgenen for at læse. Når man er 9½ skal man altså have sin nattesøvn! Det kan godt være lidt svært at overholde, når man er en bogsluger, og nærmest læser alt hvad man kommer i nærheden af.
Klasselæreren spurgte i øvrigt, hvornår hun selv havde tænkt sig at skrive en bog. (Det kan vel aldrig skade med lidt ambitioner. )
Men altså, et par meget stolte og glade forældre endnu engang. Ældstedatteren kom med følgende kommentar på vejen hjem:
Og det kan vi jo kun give hende ret i.
Skønt at hun er dygtig, kvik, hurtig, og vellidt.
Der bliver jævnligt afholdt elevsamtaler, hvor eleverne selv skal opstille mål for deres fremtidige indsats. Der er jo altid noget, der kan blive bedre. Et af målene hos ældstedatteren har været "en pænere håndskrift". Og jeg må sige, at når hun gør sig umage, er den bestemt meget, meget nydelig. Ofte har hun dog så meget på hjertet, at blyanten simpelthen ikke kan følge med og det går bare derudad. Men jeg er sikker på, at det nok skal lykkes for hende, hvis hun virkelig vil. Hun har altid været stædig på den positive måde, som har gjort, at hun har opnået de færdigheder, hun måtte ønske.
Et andet mål, som det dog er os som forældre der har opstillet for ældstedatteren er, at hun IKKE må tænde lyset kl. 5 (FEM!!!!) om morgenen for at læse. Når man er 9½ skal man altså have sin nattesøvn! Det kan godt være lidt svært at overholde, når man er en bogsluger, og nærmest læser alt hvad man kommer i nærheden af.
Klasselæreren spurgte i øvrigt, hvornår hun selv havde tænkt sig at skrive en bog. (Det kan vel aldrig skade med lidt ambitioner. )
Men altså, et par meget stolte og glade forældre endnu engang. Ældstedatteren kom med følgende kommentar på vejen hjem:
"Hvor er I altså heldige, at I har sådan nogle dygtige børn!"
Og det kan vi jo kun give hende ret i.
30. oktober 2007
Pavestolte
Første skole-/hjemsamtale i yngstedatterens klasse. Man er jo lidt spændt. Hvad mon man vil få at vide? Er alt som det skal være? Fungerer hun sammen med de andre børn? Opfører hun sig ordentligt? Kan hun sidde stille? Kan hun koncentrere sig?
Må sige, at alle vores "spekulationer" blev gjort til skamme. For nøj, hvor blev hun rost!
- Hun er bare SÅ dygtig
- Og meget omhyggelig
- Har SÅ meget overskud
- Er rigtig god til at hjælpe de andre børn
- En god konfliktløser - også for de andre børn
- Har et stort overblik
Og som forældre til et barn, der bliver talt sådan om, kan man jo ikke blive andet en pavestolt.
Så det er lige hvad vi er...
Må sige, at alle vores "spekulationer" blev gjort til skamme. For nøj, hvor blev hun rost!
- Hun er bare SÅ dygtig
- Og meget omhyggelig
- Har SÅ meget overskud
- Er rigtig god til at hjælpe de andre børn
- En god konfliktløser - også for de andre børn
- Har et stort overblik
Og som forældre til et barn, der bliver talt sådan om, kan man jo ikke blive andet en pavestolt.
Så det er lige hvad vi er...
Pavestolte!
12. oktober 2007
Sikken dag!
Så fås de vist ikke meget bedre, de der dage. Kvalitetstid og tilmed med kvantitet så det basker. Wauh - det er jo lige så lykkefølelsen får klokkerne til at ringe.
Skolen afholdt den årlige motionsdag og jeg var traditionen tro at finde sammen med ældste-datterens klasse. Jeg elsker den dag. Det er skønt at få lov til at være med og bevæge sig sammen med ungerne. Det er ikke alle der er lige begejstrede, men de fleste går til den med entusiasme. Især en pige fra klassen, som stort set aldrig bevæger sig, klarede de 5 km til ug. Hun kunne næsten ikke mere, men hun ville bare klare det, og det var så flot.
Da vi kom hjem fik pigerne lyst til lidt kagebagning og det er jo liiiiige hvad man trænger til ovenpå sådan en gang legemesudfoldelse.
"Den glade løve" fandt yngste-datteren på biblioteketsbesøget. Den vakte søde minder om en svunden barndom og den var heldigvis lige så sød, som jeg mindedes.
Vejret var skøøøønt, ungerne vidunderlige, samværet perfekt og alt-i-alt bare en helt igennem herlig dag.
I morgen bliver ungerne kørt på efterårsferie hos deres elskede mormor og morfar. Og de glæder sig bare SÅ meget. Vi priser os lykkelige for, at de har sådan en tæt forhold.
Og hvad så med os forældre? Jo vi må undvære ungerne en hel uge. Det bliver ikke let, men med tanke på den dejlige dag i dag går det nok. Og må da også indrømme, at det da heller ikke er at foragte at få en uge som "barnløs". Heldigvis hører jeg ikke til dem der synes hverdagen er stresset, men derfor kan man jo godt synes lidt tid for sig selv er super fed luksus.
Skolen afholdt den årlige motionsdag og jeg var traditionen tro at finde sammen med ældste-datterens klasse. Jeg elsker den dag. Det er skønt at få lov til at være med og bevæge sig sammen med ungerne. Det er ikke alle der er lige begejstrede, men de fleste går til den med entusiasme. Især en pige fra klassen, som stort set aldrig bevæger sig, klarede de 5 km til ug. Hun kunne næsten ikke mere, men hun ville bare klare det, og det var så flot.
Da vi kom hjem fik pigerne lyst til lidt kagebagning og det er jo liiiiige hvad man trænger til ovenpå sådan en gang legemesudfoldelse.
"Den glade løve" fandt yngste-datteren på biblioteketsbesøget. Den vakte søde minder om en svunden barndom og den var heldigvis lige så sød, som jeg mindedes.
Vejret var skøøøønt, ungerne vidunderlige, samværet perfekt og alt-i-alt bare en helt igennem herlig dag.I morgen bliver ungerne kørt på efterårsferie hos deres elskede mormor og morfar. Og de glæder sig bare SÅ meget. Vi priser os lykkelige for, at de har sådan en tæt forhold.
Og hvad så med os forældre? Jo vi må undvære ungerne en hel uge. Det bliver ikke let, men med tanke på den dejlige dag i dag går det nok. Og må da også indrømme, at det da heller ikke er at foragte at få en uge som "barnløs". Heldigvis hører jeg ikke til dem der synes hverdagen er stresset, men derfor kan man jo godt synes lidt tid for sig selv er super fed luksus.
Abonner på:
Indlæg (Atom)
