Klap-klap

Det blæser ret meget.
Der er støvregn.
Jeg er mildest talt mega øm i kroppen efter den hårde træning i går.
Jeg er træt.
Og bilen lokker.

Men jeg gjorde det alligevel. Jeg kastede mig op på jernhesten og cyklede til fabrikken.

Jeg HAR klappet mig selv på skulderen.

Chokeret og målløs

Den "rigtige" hverdag er så småt begyndt at indfinde sig. Med det mener jeg, at pigerne er begyndt i skole og nogle af deres fritidsinteresser er begyndt.

I går var jeg til opstartsmøde i skøjteklubben. Jeg er stadig målløs. I chok. Og dybt forundret. Men nok mest på den positive måde.

Kender absolut intet til skøjte"branchen", så alt er nyt. Altså ældstedatteren begyndte til kunstskøjteløb i januar måned, så hun har gået der i 3 måneder plus lidt ekstra i sommerferien. Men fordi hun begyndte midt i en sæson, er vi kommet sådan lidt ind fra sidelinien.

Hun blev hurtigt spottet, som et særligt talent, som de på sigt gerne vil have som konkurrenceløber, og derfor er hun blevet "Iskrystal". Øøøøh, det er jeg stadig i målløs over. Men selvfølgelig også stolt. Tænk at hun er så dygtig, at de vil ovre klubbens allerbedste trænere på hende. Nå, men i går var jeg så til det her opstartsmøde, sammen med de øvrige Iskrystal-forældre, og jeg må sige, at de har styr på det og det virker som om det er en rigtig god og fornuftig klub med nogle sunde værdier for pigerne.

Men hvis man vil blive til noget, må man også gøre en indsats. En stor indsats. Hele familien! Hun skal nemlig træne fire gange om ugen, hvoraf de to ligger meget tidligt lørdag og søndag morgen. Og da der er for langt, skal hun køres hver gang. Well, hun vil rigtig, rigtig gerne, og hun har trænet spring og hop hele sommeren, så vi kan vist konstatere, at hun brænder for det. Så hun får lov. Så må vi bare se, hvor længe interessen er der .

Vi får også en udfordring i forhold til kørsel om onsdagen. Yngstedatteren skal nemlig gå til springgymnastik og jeg går til boksemotion, og ældste til skøjter. Men det må vi lige se på, når alle tiderne er på plads.

Yngstedatteren er stadig vild med at spille bratsch, og der går hun to gange om ugen, plus jeg øver med hende 20 minutter hver evig eneste dag året rundt. Så der er nok at se til. Godt jeg er på deltid. Fatter ikke hvordan folk på fuldtid får tingene til at hænge sammen.

Update: Har netop fundet ud af, at der var en fejl i programmet for yngstedatterens gymnastik, så hun skal gå tirsdag i stedet for onsdag. Det er jo fint, for så bliver det lettere at få det hele til at gå op i en højere enhed. Det er alligevel bare lidt ærgerligt, for det var dejligt, at have en ugentlig "fridag", hvor vi alle var hjemme.

Tre timer i helvede

Manden har noget med Bilka. Har aldrig helt forstået hvad det er, men ofte ytrer han ønske om at tage dertil, når det er søndag. Det er ikke ofte vi gør det, men i dag fik han da overtalt hele familien til at tage afsted.

Det skulle vi ALDRIG have gjort.

Vi skulle egentlig ikke have noget. Ugens indkøb var allerede klaret og der stod kun nogle ligegyldige småting på listen. Alligevel endte vi med at spendere præcis og nøjagtig tre timer i helvede sammen med det meste af Sjællands øvrige befolkning. Vi stod i kø i langt over halvanden time. Det er jo sindssygt.

Og hvor skred vi ikke bare igen. Tjae.... primært, fordi er i kurven lå en farvepatron til printeren, vi virkelig gerne ville have med hjem. Og så var der 40% på Lego, så yngste havde på uforklarligvis fået tiltusket sig en af de store kasser.

Sådan kan man også bruge en søndag. Jeg gør det ALDRIG mere.
Ama'r halshug.

Fredag er MIN dag

Manden er sendt på job. Ungerne er sendt i Badesøen. Varerne fra Aarstiderne er pakket ud. Havregrynene er spist. Træningstøjet er taget på.

.... og nu må jeg hellere komme afsted til spinning.

Så kan det også bare være lige meget

Efter 14 dages familieudfordring, lakker dagen mod enden og min ende har ramt sofaen. Benene oppe og zapperen i hånden. Og så er der intet, jeg gentager... absolut intet at se i fjerneren. Suuuk! Hårdt liv, siger jeg bare.

Nem planlægning

Uha, jeg er altså vild med det der internet. Tænk, at man kan sidde mageligt i sin sofa, med den bærbar på skødet, et glas latté i hånden, mens regnen siler ned uden for og så bare søge og booke.

Hvilke muligheder er der?
Hvad lyder spændende?
Hvor langt er der?
Hvad koster det?
Hvordan ser der ud?

Og 1-2-3 er ferien planlagt, bestemt, booket og arrangeret - med indlagt mulighed for impulsivitet. Præcis som vi bedst kan lide det.

Det er da fedt!

P.S. Det sværeste er at vælge mellem alle valgene, men med lidt vilje og beslutsomhed går det såmænd også.

Fravigelse af princip

Jeg har et princip, at jeg ikke maler malerier til andre end matriklen. Ved ikke rigtig hvorfor. Jeg lægger mange tanker og følelser i mine billeder og de bliver ligesom en del af mig selv. Tror ogs¨å det har noget at gøre med, at jeg holder så meget af mine malerier, at jeg ikke har lyst til at de skal hænge andre steder end her.

Men nu fraviger jeg mit princip.

En vens ven skal giftes og han havde brug for en grafiker, der ville lave en plakat med billeder af sin tilkommende plus søn. Jeg sagde ja. Pludselig fik jeg mere lyst til at male ham et billede. Han synes det lød som en god idé og nu er jeg gået i gang. Det er lidt mærkeligt at male til nogen man ikke kender. Men jeg har set en del billeder af dem og talt med ham, så det føles bedre nu. Han har gjort sig nogle tanker og det betyder meget for mig. Jeg har fået frie hænder til den kreative process og jeg er kommet rigtig godt fra start.

Det bliver rigtig godt.
Håber han synes lige så.
Og hans tilkommende, som skal modtage det i bryllupsgave . Bare hun nu synes om det.

Sindssyg?

Jeg har været så heldigt at blive inviteret til et foredrag med motions- og sundhedsguruen Chris MacDonald. Jeg har længe været ret fascineret af ham og hans idéer og synes han er vildt motiverende.

Foredraget blev afholdt i tirsdags i Arbejdermuseets smukke festsal. Det var berammet til at være 2 timer, men varede næsten 3. Han var simpelthen ikke til at stoppe, da han først gik i gang.

Chris MacDonald er et energibundt uden sidestykke. Han springer rundt på scenen, flyver gennem salen og fægter vildt med arme og ben. Og salen hyler af grin. Hele tiden. Han er bedre en de fleste stand-up'ere. Han sammenligner den amerikanske mentalitet med den danske og benytter ironi i stor stil.

En stor del af tiden gik med at Chris fortalte om sin deltagelse i RAAM = Race Across America, Verdens hårdeste sportsbegivenhed. Et fuldstændigt sindssygt cykelløb, hvor deltagerne cykler tværs over Amerika (5.000 km) på kun 10 dage. Sammenlagt fik han 11,5 times søvn på de 10 dage. Det vil sige, at han sad på cyklen 23 timer i døgnet. Han drak mellem 40-50 liter vand, indtog 25.000 kcal.(svarende til 83 cheeseburgere) I DØGNET!!!! Fuldstændig vanvittigt!

Han fik da også lige nævnt, at vi skal huske at spise broccoli og blåbær og i øvrigt passe på os selv og hinanden.

Generelt vil jeg sige, at jeg syntes der manglede en overordnet styring i hans fremlæggelse. Han var ret flyvsk og sprang fra det ene til det andet. Men det blev gjort på en super underholdende måde og bar præg af, at han simpelthen bare havde så meget på hjertet, at han havde svært ved at begrænse sig.

Alt-i-alt en fantastisk eftermiddag, som resulterede i, at jeg de to seneste dage har spurtet på min cykel til arbejde med lungerne hængende ud af halsen, for: "Hvis han kan overleve 5.000 km. kan jeg sgu også cykle skallede 9 km for fuld hammer.

Laver lige en liste - om at cykle på arbejde

Fordele:
1. Man får stærke lår og faste baller
2. Man kan folde sig ud som kø-vinker
3. Man kommer frem i nogenlunde jævnt tempo

Ulemper
1. Man sveder som en håndværker
2. Man bliver tvunget til at indånde scooter-udstødningsgas og dunste fra folks ildelugtende parfume
3. Man får lækkert hår - NOT!

Giv mig min GPS tilbage NU!

Skulle være på Fisketorvet kl. 9 her til morgen til seminar. Kørte hjemmefra i god tid og drønede derudad. Pludselig opdager jeg, at jeg er på vej mod Field's. Damn, hvad skete der lige der? Nå, men det går jo nok. Så kan jeg jo bare køre over Amager Fælled, tænker jeg. Det var da underligt... pludselig er jeg i Sydhavnen. Kører videre. Yes... Vasbygade... og der... Fisketorvet. På forunderligvis landede jeg alligevel det rigtige sted, til den rigtige tid. Ved ikke helt hvordan det lykkedes, men det er også lige gyldigt. Hovedsagen er, at jeg kom til tiden. Men måske er det på tide at anskaffe en ny gps.

InDesign-seminaret var i øvrigt vildt fedt. Flere gange klappede folk begejstret. Glæder mig til at få afprøvet alle de fede ting, der blev fortalt om.

Fuglefløjt og morgendug

Da jeg slog øjnene op i morges, var det dette syn der mødte mig. Smuk blå himmel.

Så drejede jeg hovedet og dette syn mødte mig.

Hvordan kunne det dog lade sig gøre?

Jo, i nat var det simpelthen så varmt, at jeg ikke kunne finde ro og ikke kunne falde i søvn. Tog derfor et par dyner og tæpper under armen og listede udenfor. Der stod min skønne hængekøje og kaldte på mig. Jeg pakkede mig godt ind og lå så og nød den fantastiske stjernehimmel og den friske natteluft på mine kinder. Lidt efter faldt jeg i søvn. Og hvilken søvn. Sjældent har jeg sovet så godt.

Da jeg vågnede var det med morgendug på tæppet og skøn fuglesang i ørerne. Jeg lå en times tid og bare nød det, mens solen brød frem på himlen og fuglene holdt fest i træet over mit hovedet. .

Hvilken luksus. Det er bestemt ikke sidste gang, at jeg sover udendørs i hængekøjen.

Mors dag = Min dag

Jeg er mor og jeg elsker det. I går på Mors dag benyttede min familie anledningen til at fortælle mig, at de også elsker mig. Der var ingen flag og ingen lagkage, men bordet bugnede, så man skulle tro det var en fødselsdag. Manden havde været ved bageren og pigeren havde dækket fint op.


Yngstedatteren havde valgt en lækker æske chokolade, og hun havde været i flere butikker inden hun fandt den hun havde tænkt sig. Det skulle nemlig være en i guldindpakning!

Ældstedatteren havde kreeret smukke æsker med matchende perlepynt.

Manden mente, at en helt rigtig Mors Dag gave var et dørslag, da det vi har er revnet!!!!!!!!

En sød lille fyr fra ældstedatteren.

Endnu en gave fra ældstedatteren: En meget fin nålepude, som hun har broderet.


Manden havde bestilt en smuk, smuk buket på nettet, som blev bragt til døren. Den stod og pyntede på pinsefrokostbordet hele dagen.

Solen bragede ned fra en skyfri himmel, mine forældre kom til pinsefrokost og det var helt igennem en fantastisk dag.

Sådan skal en mors dag være!

Manglende overholdelse af aftale

Havde en aftale med en ny rengøringsalf "lidt efter 16". Det er nu ca 2½ time siden og ingen skygge af nogen som helst nullermændsuddrivere i sigte. Sidder sgu og bliver lidt småirriteret.

Hvis hun overhovedet dukker op, kan må så stole på, at hun vil kunne overholde fremtidige aftaler?

Bonus?

Er der bonuspoint at hente, når man cykler i strid modvind?

"Flinkhed" betaler sig

Da vi flyttede ind på matriklen her var der meget man skulle lære som husejer. Før boede vi i ejerlejlighed, og der var der en vicevært, som tog sig af mange af de praktiske ting. F.eks. affald. Det stillede man blot ned i gården og så forsvandt det på mystisk vis. Heldigvis har vi en meget fin affaldsordning her, hvor man blot skal stille det ud ved kantstenen på DET RIGTIGE TIDSPUNKT. Det var lidt svært at lære, men nu har vi vist lært det.

En anden ting var, at det er strengt forbudt at fylde skraldespanden til randen. Vi lærte det på den hårde måde. Skraldemanden - eller renovationsmedarbejderen - slæbte den bare ud til sin bil, og så alt hvad der faldt ud af sækken lod han ligge. Så kunne man så gå der med enden i vejret og samle hele den foregående uges rester op fra parkeringspladsen. Meget lækkert - NOT!

Men selvfølgelig ... hvad skal skraldemanden gøre? Han har jo ca. 1million sække han skal hente på tid, og kan jo ikke stå der og fedte med hver sæk, blot fordi folk ikke kan finde ud af det. Fair nok.

Men nu er det fantastiske sket. Jeg er simpelthen blevet ven med vores skraldemand. Sørger for at stikke hovedet ud af døren, når han kommer og siger glad "godmorgen" og så får vi en lille sludder. Så nu tager han - uopforderet - selv vores ekstra affald med, for som han siger: "Det gør han når det er nogen han kender, som er flinke!".

Igen... "flinkhed" kan betale sig!

På ufrivillig opdagelse

Ruten til arbejdet foregår på store veje med masser af biler. I morges tænkte jeg, at det da ville være meget federe at køre gennem Vestskoven på cyklen. Som tænkt så gjort. Glad og fro hjuler jeg derud af. Med musikken i ørerne smiler jeg op med den opstigende sol og tænker, at det er da bare fedt det her.

Pludselig ender vejen.
No problemo.
Kan jo både se og høre Ringvejen lige derhenne. Der er godt nok et mudret stykke, der skal forceres, men det går nok. Damn, der er sgu hegn for. Og jeg kan ikke lige se mig selv kaste cykel og madpakke over. "#€%()=?+%&§ (Så må man godt bande!). Nå, der er ikke andet at gøre, end at vende hesten og finde en anden vej ud. I horisonten aner jeg to cyklister og jeg hjuler efter dem. Vi når til en asfalteret vej - og så drejer din hver sin vej. Argh! Jeg tager chancen og følger efter ham til højre. Jeg aner ikke hvor jeg er. Kommer både forbi en planteskole, et sommerhusområde en Spar-købmand og et villakvarter. Pludselig ser jeg et vejskilt med "O3"...jubii, der er håb forude. Og et par minutter senere er jeg på rette spor og nåede frem til fabrikken i ok-tid.

Måske jeg skulle lave lidt research INDEN jeg kaster mig ud i skønne omveje?

Burde daffe i seng

Klokken siger jeg skal.
Kroppen siger jeg skal
Fornuften siger jeg skal.

Føler mig bare ikke rigtig klar endnu.

Fortryder helt sikkert i morgen tidlig klokken kvart over kvalme, når uret larmer i mit ene øre.

Uforståeligt

Tænk, at det virkelig skal være nødvendigt!

Weekend om et splitsekund

Om lidt er det weekend - præcis 4 minutter. 

Glæder mig, for jeg er helt sikker på, at det bliver en af de gode. 

I morgen skal jeg på tur med yngstedatteren og hendes klasse til Experimentarium. Det er altid dejligt at være på tur med ungerne og jeg glæder mig. 

I morgen aften skal jeg til privat fest med dans, øl, skæg og hele balladen. Det er en 24-års fødselsdag og hele slænget fra boksning er inviteret. Elsker den slags fester, som der er alt, alt for lidt af. 

Lørdag står den på sove-temmelig-længe-lige-til-jeg-vågner. Og resten er dagen er ... fuldstændig friholdt! Ah!

Søndag på bondegårdsvenindebesøg til klapning af nyfødte kaninunger og indtagelse af dejlig mocca i frisk landluft. Mere ah!

Så det kan da umuligt blive andet end en skøn energiopladende weekend. 

Trææææt

Har lyst til at skrive en masse - der er så meget at fortælle. Men jeg orker det ikke. Jeg er træt. Rigtig træt. Så nu vil jeg lytte til min krop og min fornuft og liste ovenpå. Der vil jeg læse lidt i min bog (Nobels Testamente af Liza Marklund) inden jeg vil give mine øjenlåg lov til at lukke sig for natten.

Og bloggen, ja den løber nok ingen steder. Jeg fortæller senere.