Tre timer i helvede

Manden har noget med Bilka. Har aldrig helt forstået hvad det er, men ofte ytrer han ønske om at tage dertil, når det er søndag. Det er ikke ofte vi gør det, men i dag fik han da overtalt hele familien til at tage afsted.

Det skulle vi ALDRIG have gjort.

Vi skulle egentlig ikke have noget. Ugens indkøb var allerede klaret og der stod kun nogle ligegyldige småting på listen. Alligevel endte vi med at spendere præcis og nøjagtig tre timer i helvede sammen med det meste af Sjællands øvrige befolkning. Vi stod i kø i langt over halvanden time. Det er jo sindssygt.

Og hvor skred vi ikke bare igen. Tjae.... primært, fordi er i kurven lå en farvepatron til printeren, vi virkelig gerne ville have med hjem. Og så var der 40% på Lego, så yngste havde på uforklarligvis fået tiltusket sig en af de store kasser.

Sådan kan man også bruge en søndag. Jeg gør det ALDRIG mere.
Ama'r halshug.

Alene hjemme

Når man har familie og en mand, der holder mest af at være hjemme, er det sjældent at man er hjemme helt, helt alene. Og da slet ikke i flere dage. Men det var jeg næsten i weekenden. Ungerne blev sendt med toget til mormor og morfar om fredagen, og blev tilbageleveret søndag eftermiddag. Lørdag klokken enormt tidligt daffede Manden til Innsbruck for at se fodbold og han kom først hjem søndag midnat.

Det betød, at jeg havde næsten to hele dage for mig selv. Helt alene. Jeg elsker min familie, men nøj hvor var det skønt bare at være sig selv. Lørdag var der lagt op til stor festivitas med sommerfest med bokseholdet. Forventningen var tårnhøj, for det plejer at være super spas og vare hele natten. Men ikke denne gang. Var hjemme allerede lidt over elleve. Men så kom jeg til gengæld hjem til et tomt og helt stille hus. Og jeg vågnede op til et tomt og helt stille hus. Det er ikke ofte jeg har prøvet det, de senere år. Det var skønt. Og jeg nød det til fulde.

Men indrømmet... da pigerne ankom sidst på eftermiddagen og der igen kom liv i huset, føltes det helt rigtig og præcis sådan som det skal være.

Så nu er hverdagen tilbage og det er dejligt.

Yngste på Plænen

Dagen i dag blev tilbragt i Tivoli. Måske ikke det foretrukne valg, når man tænker på det pragtfulde vejr. Men Albertslund Musikskole skulle modtage en pris som Årets Musikskolekommune 2008, og derfor skulle strygerne (inkl. yngstedatteren) spille på Plænen i dag kl. 15.

Og så tropper man naturligvis op.
Med glæde.
Det var en stor dag og meget, meget spændende og de gjorde det super, super godt. Der var vist ikke et eneste forældre øje, der var tørt der.

Da Danmark blev født

På GeoCenter Møns Klint - som er et geologi- og naturcenter, fortælles den spændende historie om Danmarks geologiske udvikling og om naturen på Møns Klint. For ca. 70 mill. var der et hav, der hvor Danmark er i dag. Det er en fantastisk flot og interessant udstilling, og der fik vi et par timer til at gå i dag, sammen med mine forældre.


Vi travede også en skøn tur på Klinten. Vejret var simpelthen fantastisk. Blæsende og køligt, men meget flot. Det var lidt hårdt for ryggen, men med et fast greb i rækværket og mandens hånd som støtte, gik det uden uheld.

Er der noget skønnnere, end når ens unger er nyder at være sammen?

Ved indgangen til museet stod disse seks skulpturer udført i marksten og rustent jern af Jørgen Minor.
Jeg forelskede mig straks i ham her, men kr. 5.600,- synes jeg alligevel var lige i overkanten. Men skøn er han da.

Broen til Møn hedder Dronning Alexandrines Bro og er tegnet af bro-professoren Anker Engelund. Den er blevet kaldt Danmarks smukkeste bro, og jeg er bestemt tilbøjelig til at være enig.

Lejrskoleagtig hygge

Yngstedatteren har overnattet på Musikskolen fra fredag til lørdag og jeg fik lov at overnatte med. Det var nærvær, hygge, snak, nye bekendtskaber og bare rigtig, rigtig dejligt. Ungerne - der var 27 i alt - nød det i fulde drag.

De spillede på deres instrumenter, legede lege, løb rundt og rundt og rundt, fjollede og havde det bare skønt. Fredag aften var der fællesspisning fra buffeten med den medbragte mad og lækre hjemmebagte kager til kagen. Ungerne kunne næsten ikke nænne at gå i seng, men efter et par godnathistorier, vandt de tunge øjenlåg alligevel og der faldt ro over feltet og de sov lige til næste morgen ved syv-tiden.

Igen er jeg imponeret over Musikskolens lærere. De forstår virkelig at få det bedste frem i poderne og så havde de været smarte at booke os forældre til at tage sig af alt det praktiske, så de selv kunne koncentrere sig om børnene. Efter den udsøgte morgenmad blev der øvet i samspil og klokke elleve ankom publikum så til koncerten.

Yngstedatteren havde vist ikke fået nok af sin mor, for hun spurgte om vi ikke kunne tage på café og spiste frokost. Selvfølgelig kunne vi det. Jeg havde heller ikke fået nok af hende og nød at sidde tæt sammen med hende og tale om oplevelserne.

Må indrømme, at da vi kom hjem var jeg liiiiidt slidt og blev nødt til at lukke øjnene et par timer. Selvom jeg havde sovet rigtig godt, er det alligevel uvant at ligge på en madras på gulvet med en masse fremmede børn rundt om sig.


Aftensmaden bestod af hjemmelavede burgere med guacamole. Kender I i øvrigt det trick med at lægge stenene ned i, mens den trækker? Så bliver den ikke brun og ulækker.



Desserten bestod af et fad med friske bær. Ungerne åd, så de næsten fik mavepine. De var yngste og hendes gode ven, der havde anrettet fadet.


Vennen blev fulgt hjem og yngste legede lidt på legepladsen. Imens hyggede jeg mig med at stikke kameraet ned i smukke mælkebøtter.

Yngste kalder. Om jeg ikke kommer og læser en godnathistorie. Selvfølgelig gør jeg det. Elsker at have hende liggende i min arm og nusse hende i håret, mens vi hygger med aftenens sidste ritual inden det er tid til godnatkram.

Min lille oase

Det blev lige præcis så godt, som det var lovet, og jeg har nærmest boet i min skønne hængekøje hele pinseferie, kun afbrudt af et pinsefrokost søndag og en lækker brunch hos svigerpatruljen i dag. Jeg var blevet anbefalet denne bog og bestilte den straks på biblioteket. Siden jeg fik den hjem, har jeg næsten ikke kunnet ligge den fra mig. Den handler om Englands historie i 1100-tallet og er dybt fascinerende og fantastisk godt skrevet.

Byboer på bondegårdsoplevelse

"Og det var så den weekend!", skrev jeg tidligere på dagen. Men hvilken afslutning på en skøn weekend. Yngstedatteren og jeg var på besøg hos en veninde og hendes mand, der er dyrlæge, på landet. Ikke lige et sted vi er vant til at komme. Der var både fantastisk natur, højt til himmelen og eksotiske dyr.


Dagen bød på lækker frokost med pålæg fra den lokale slagter - hvilken smag! Mums. Derefter på vidunderlig gåtur i det klare forårslys. Alle ungerne hyggede sig og det gjorde de voksne også. Der blev grin og snakket og trampet rundt i sump. Lige som det skal skal være.

På gården har de flere dyr. Blandt andet de mest søde små pattegrise, der vellystig tog for sig af retterne hos deres tålmodige og gryntede mor.


Der var omkring 50 drægtige får i staldene og en af dem gik i veer. Dyrlægen sagde, at det sandsynligvis ville tage timer inden hun lemmede (det hedder det åbenbart, når det er får der nedkommer - så lærte vi det!).

Pludselig sprang han over hegnet og stak armen ind i det skælvende får - helt til albuen. Og sørme om ikke hun havde problemer og skulle have hjælp til at få lammene ud. I løbet af få minutter var de sødeste små lam født. Desværre havde var det kun to ud af de tre der overlevede. Men sådan er naturen. Det tog man ikke den store notist af på landet. Den uheldige blev blot lagt i høet lidt væk. Og bybo-børnene gjorde store øjnene. Et dødt lam, en del blod, og små lam som først skulle slikkes rene. Der var væmmelse af spore i deres ansigter, men de tog det dog alligevel i stiv arm. Det var jo trods alt lidt spændende.

Og der var flere spændende dyr. På gårdspladsen vandrede der flere stolte påfugle rundt, som nødt at vise deres beundringsværdige fjerdragter frem.


Sikke nogle farver. Man kunne slet ikke få nok af at beskue dem.


Det var fuldstændig som om de stod stille og poserede for fotografen (= mig).

Først i profil.
Og derefter lige for. Tror jeg tog i omegnen 100 billeder, inden den ikke gad mere og fortrak til mere uovervågede arealer. Da vi ankom sad den ene i øvrigt ligeså stille på en gravko på gårdspladsen. Yngstedatteren spurgte om den var ægte, og det måtte jeg jo sige, at jeg bestemt mente den var. Men det så godt nok spøjst ud, at den bare sad der helt stille og skuede ud over pladsen.

I live igen

"Energiopladende weekend"... njae, er dog langsomt ved at blive menneske igen. Men det holdt hårdt.

Fredag, hvor jeg var på tur med 0B, tog næsten helt livet af mig. Det var en rigtig god tur og super hyggeligt, men damn nogle små spilopper. Man skal jo have et øje på hver finger. Da jeg var hjemme igen, vaklede jeg nærmest ind på sofaen til en tiltrængt morfar. At der er nogen der overlever at være skolelærere/pædagoger er mig en fuldstændig uforståelig gåde.

Blev hentet halv seks efter at have gjort mig toplækker med dulledej i hovedet og det hele - og så var der ellers dømt partytime. Og sikken en fest. Det var bare rigtig sjovt. Med dans til den lyse morgen - eller i hvert fald til klokken halv seks, så mine stakkels, små stiletindpakkede fødder var en anelse ømme. Ligesom resten af mit korpus.

Blev vækket kl. 10 (bonusinfo: fire timers søvn er IKKE nok!) til duften af nybagte pandekager og kaffe. Ældstedatteren havde et par veninder på besøg, som havde sovet her, og de havde sørget for det hele. Efter morgenmaden måtte jeg dog kapitulere igen og daffe ovenpå - hvor jeg så blev det meste af dagen. Men det stod jo også i kalenderen, så det var jo ikke nogen overraskelse.

Om lidt skal yngste og jeg ud af døren. Der er dømt bondegårdshygge og det bliver dejligt. Pigerne - og deres børn - som vi skal være sammen med er altid godt selskab.

Og det var så den weekend!

Weekend om et splitsekund

Om lidt er det weekend - præcis 4 minutter. 

Glæder mig, for jeg er helt sikker på, at det bliver en af de gode. 

I morgen skal jeg på tur med yngstedatteren og hendes klasse til Experimentarium. Det er altid dejligt at være på tur med ungerne og jeg glæder mig. 

I morgen aften skal jeg til privat fest med dans, øl, skæg og hele balladen. Det er en 24-års fødselsdag og hele slænget fra boksning er inviteret. Elsker den slags fester, som der er alt, alt for lidt af. 

Lørdag står den på sove-temmelig-længe-lige-til-jeg-vågner. Og resten er dagen er ... fuldstændig friholdt! Ah!

Søndag på bondegårdsvenindebesøg til klapning af nyfødte kaninunger og indtagelse af dejlig mocca i frisk landluft. Mere ah!

Så det kan da umuligt blive andet end en skøn energiopladende weekend. 

Sprudlende morgenfrisk

Det var lige præcis hvad jeg var i morges, da jeg vågnede lidt over seks. Og det selv om jeg først gik i seng efter midnat. Blev dog liggende i sengen og gassede den en halv times tid, for lige at være sikker på, at jeg var helt vågen. Det var jeg! Og maven føltes næsten normal og ryggen ligeså. Ah - god dag i vente!

Da jeg kom på badeværelset skreg brusekabinen på en kærlig hånd, så det fik den, og nu skinner den fin og blank. (Har flere gange bedt rengøringshjælpen om at ordne den, men vi har vist ikke helt samme standard - selvom jeg dog ikke mener min er særlig høj).

Inden jeg gik i bad havde jeg dog lige været forbi køkkenet og sat fuldkornsspeltbollerne - som havde koldthævet i køleskabet natten over - til efterhævning på bagepladen.

"Fuldkornsspeltboller"... øj det lyder sundt. Og det er de vist også. Fyldt med groft speltmel, nødder og rosiner. Og øj hvor de smagte. Især lune med øko. smør på.



Og det bedste af det hele. Ungerne kunne også lide dem. Har virkelig gerne ville finde et alternativ til de kedelige hvide boller, de plejer at indtage. Har forsøgt med alle mulige varianter af grove boller med højt fiberindhold osv. i et forsøg på at give den en fornuftig start på dagen, og endelig ser det ud til at det er lykkedes. Bliver aldrig selv træt af havregryn og -grød, men det gør ungerne jævnligt.


Mixede også lige en vidunderlig morgensmoothie til ældstedatteren og jeg med både friske blåbær og banan. Yngstedatteren fik en mikroportion i håb om at vænne hendes smagsløg til den, men desværre forgæves.

Når jeg nu skriver, at jeg også fik tømt opvaskemaskinen og sat en vask over og alt dette inden klokken havde slået otte, ja så tror jeg næsten ikke selv på det. Hold op hvor lyder det bare helligt og overskudsagtigt, men det var præcis sådan jeg følte mig da jeg stod op. Overskudsagtig!

Dobbelt op på pige-tam-tam

Både fredag og lørdag har stået i det gode selskabs lys til langt ud på natten. Timevis af dybe, tankevækkende, grinende , sladrende, rørende, bevægende, sjove og herlige samtaler i gode veninders lag. Fredag med piger, som jeg har været lige så længe i mit liv som yngstedatteren og lørdag med pigerne fra folkeskolen.

Hvor er det skønt og befriende med et forum (hedder det egentlig "fora" i flertal eller ???), hvor man kender hinanden så godt, at man bare kan fortsætte hvor man slap sidst. Hvor ens baggrund er kendt og man ikke behøver "gøre sig til". Hvor man kan skiftes til at fortælle nyt og hvor man kan få lov til at lytte og lære om andre måder at leve livet på. Alt kommer på bordet over et godt glas rødvin og en velbrygget kop kaffe. Alt - eller næsten alt - for selvfølgelig skal der også være plads til lidt privat. Men man ved, at man kan komme ud med det hele, hvis man trænger.

Jeg nyder disse sammenkomster meget og sætter umådelig stor pris på dem. Glæder mig allerede, til vi skal se igen.

Puds glorien

Holdt stor familie-fødselsdag for ældstedatteren i går med kakao, boller, lagkage osv. OG jeg drak INGEN kakao, spiste ingen lagkage (selvom jeg ELSKER lagkage) , ingen sodavand, ingen slik (men heller ingen motion).

I dag har jeg til gengæld være ude en time med løbetøjet på sammen med ældstedatteren. En rigtig hyggelig mor-datter tur.

Det er hendes 10-års fødselsdag og hun har bestemt, at vi bare skal være hjemme og hygge. Så det gør vi. Hun trænger nok også til til afslapning ovenpå en uges ferie med mormor og morfar og huset fuld af gæster i går.

Pels og pirouetter

Noget af det vi holder rigtig meget af hjemme hos os i weekenden, er at sove til vi vågner. Og det kan vi som regel også. Men ikke i dag. Ældstedatteren havde nemlig meldt sig til "Iskrystaller" som var en slags intensiv kunstskøjteundervisning. Hun har kun modtaget fem lektioner, men de synes hun er så god, at hun skal have mulighed for noget mere undervisning. Og det er der så hver lørdag. Kl. 8-9. Ja, KLOKKENSMADDERTIDLIGOTTE!!!


Nå, men så fik jeg da lejlighed til at se bilen med pels på i 10 graders frost.


Det var heller ikke helt værst at se ældstedatteren udfolde sig på isen. Hun HAR faktisk allerede imponeret sin mor voldsomt (som dog aldrig selv har haft et par skøjter på fødderne) og brillieret med T-slæb, hop, flyvere og pirouetter.

Må indrømme, at jeg var pænt slidt efter en så tidlig lørdagsdebut, at jeg lige måtte underholde dynen en times tid sidst på formiddagen, inden turen gik videre til min egen træning.

Nu er lammeculotten og -mørbraden i ovnen. Rødvinen er hældt i glassene og om lidt skal vi alle fire lørdagshygge ved spisebordet. Ah!

Duften af nybagt brød

Ældstedatteren har været på gymnastikweekend med overnatning. Det har været hårdt, med alt for lidt søvn og rigtig, rigtig meget fysisk aktivitet. Men hun er lykkelig og har haft det rigtig godt.

Hun var alene afsted. Veninden kunne ikke. Hun kendte selvfølgelig de andre på holdet samt trænerne, men kun lidt, da hun ikke har gået der så forfærdelig længe. Dejligt hun har mod på at tage afsted alligvel.

Da hun kom hjem fortalte og fortalte hun. Hun har lært at slå en saltomotale og kan næsten afslutte et araberspring med en flik-flak uden at træneren holder hende. Hun var stolt og det er jeg også. Det er skønt med dejlige børn.


Selvom de var blevet fodret godt af, var der ikke problemer med at få et par skiver nybagt brød ned. Det duftede også vidunderligt og gjorde godt sammen med en kop FRISKKVÆRNET kaffe og dampende varm te.

Nu hygger døtrene sig sammen. De har savnet hinanden. Vi føler os meget heldige, at de er så glade for hinanden og altid savner hinanden når de ikke er sammen i længere tid.

MoccaMaskine

Det gamle kaffemaskine kunne ikke mere. Det var såmænd ikke fordi den var så gammel eller fordi der var sket noget. Den havde bare aldrig været rigtig god, og nu gad den ligesom slet ikke mere. Så det var tid til en nyanskaffelse, for at leve uden kaffemaskine er ikke en mulighed.

Valget faldt på en Cusinart.

Der er flere på arbejdet, der har en og alle er meget begejstrede for den. Ydermere synes vi den er flot og passer godt på køkkenbordet. Et af de krav vi har er, at den skal have termokande. Det har den. Denne har en yderligere finesse: Den har indbygget kaffekværn. Uha det er trendy!!!Og overraskende fedt. Jeg er allerede helt vild med den. Der er en smule mere rengøring, men det opvejes til fulde af den lækre kaffe man bliver belønnet med - håber jeg.

Men er der nogen der kan fortælle mig, hvorfor i alverden, at brugsanvisninger altid skal være så komplet uforståelige. Den er ikke spor svær at benytte, men pga. kværnen er den naturligvis lidt anderledes. Og bare det at få åbnet ind til filteret er en udfordring. Man skal trykke på en knap på siden! Den havde jeg så ikke lige fanget, så jeg stod og hev og flåede i den stakkels maskine. Heldigt jeg ikke helt fik splittet den af med mine enorme kræfter (*host host*)

(Og så lige et helt gratis råd: HUSK at sætte kanden på plads i maskinen, ellers er der altså kaffesvimmingpool i køkkenet 10 min. efter med efterfølgende massiv rengøring - ÆV!)

Ombytning ønskes

Hvem er det liiige, der har bestemt, at en weekend kun skal vare to dage og arbejdsugen fem dage? Jeg er slet, slet ikke færdig med at holde weekend, så jeg stemmer helt klart for, at der skal byttes om.

Må gerne træde i kraft med øjeblikkelig virkning. Tak!

Det bli'r en god dag

Først nat i flere dag, hvor jeg ikke har været oppe og drikke varm mælk med honning. Nå ja, det var så det første jeg gjorde, da jeg vågende, men alligevel. Et lille fremskridt skal vel også noteres.

Kaster et blik ud af vinduet. Sikken vidunderlig himmel. Sikke lys. Napper en lille havevandring og indsnuer den skønne friske luft. Altså så meget det nu kan lade sig gøre med stoppet næse.



Det er ikke alle der har opdaget, at det er vinter og midt i december. Et par enkelte roser er stivnet i forsøget på at bibeholde lidt glans. De minder mig om, hvor smukt rosenbedet er, når det står i fuldt flor. Jeg længes ikke endnu efter forår og sommer og det må jo siges at være heldigt, eftersom der er l-æ-n-g-e til, at det bliver den tid. Nej, jeg synes hver årstid er smuk på sin måde og nyder at se forandringerne.

Om lidt går vi i gang med årets vigtigste juleopgave: Julekonfekt! Det plejer at blive til en hel del og det gør det sikkert også i år. Vi elsker at lave konfekt og hygger med det i timevis.

Hov forresten, vi skal da også lige have bagt de brunkager, som blev forberedt i går.

Uha, det bliver en god dag.

Forretningsrejse til London

Elsker at flyve, og så se solen titte frem over skyerne. Det er bare så smukt og skyerne ser så silkebløde og rolige ud, at man har lyst til at lege engel og tage på en lille skyvandring. Men ikke denne gang. Denne gang står den nemlig på årlig og "meget vigtig" forretningsrejse til London. Det var min svigermor, som engang omtale vores powershopping-tur som sådan. Og det er jo meget rammende.

Turen begyndte kl. 5:05 da taxa-mand kom 5 minutter for tidligt. Pyt, jeg var klar og så drog vi ellers med pæn hastighed mod lufthavnen og var der allerede efter et kvarter. Alt, alt for tidligt. Og veninden skrev, at hendes tog var forsinket. Hvordan i alverden kan dagens første tog være forsinket??? Måske ham der loko-fører skulle ønske sig et nyt vækkeur i julegave, så han kan komme op til tiden, så andre ikke får uro i maven over, om man nu når fly til tiden.

Ingen problemer og nabosæde i fly var ovenikøbet tomt, så det var fint lille plaster på såret.


Vores mange-årige favorit hotel er desværre lukket og vi har været nødsaget til at finde et alternativ. Heldigvis har veninde rigtig gode overtalelsesevner, så hun havde booket et perfekt beliggende hotel med en super standard til en meget rimelig penge.


Er vant til toilet og bad på gangen, brandalarm flere gange om natten, kedelige tæpper i stedet for dyner og vinduer der ikke kan åbnes. Det har været helt ok. Beliggenhed midt på Piccadilly Cirkus har været prioriteret frem for komfort.




Meeen må da godt nok indrømme, at store, tunge dyner, bløde hovedpuder, sutsko, morgenkåbe, avis hver morgen og eget bad/toilet er noget man rimelig hurtigt kan vænne sig til - altså kun under hårdt pres.


Når man har været i London mange år i træk, er det naturligt - vil jeg tro - at man har sine favorit energi-opladningssteder. Og et af dem har været Starbucks. Stor var derfor også begejstringen da vi i Københavns Lufthavn så, at der snart kommer en mere, som supplement til den i ankomsthalen. Men men men, må gå til skarp bekendelse. Starbucks laver stadig den mest spændende kaffe, hvis man altså er til de fancy varianter som fx Crème Brûlée Latte. Og det er vi. Desværre er den faste føde ikke noget at skrive hjem om.

Og der er det så, at vi har gjort den store opdagelse!


Pret a Manger! Et helt forrygende sted med super frisk mad og en blød og cremet Latté. Uha det kan anbefales. Og så er det en kæde med rigtig mange bikse, så det er aldrig svært at finde en i nærheden, når man bliver sulten.



Morgenmaden, som vi indtog straks efter ankomst. Rodfrugt-chipsne og "Love Bar" gemte vi dog til senere.



Endnu et velsmagende morgenmåldtid. Hvorfor er der ingen, der har tænkt på at bringe den kæde til Danmark? Det kan kun gå for langsomt!

Pablo, døbte vi helt privat cykeltaxachauffør - nå ja helt privat i den tid, de £10 rakte altså. Og det var til teatret lørdag aften. Lidt sent på den og meget, meget ømme i fødderne bestemte vi, at det ville være lettere at blive transporteret end selv at skulle finde vej. Det viste sig dog, at Pablo ikke var så kulturel. I hvert fald havde han besvær ved at finde teatret og måtte spørge 4-5 cykeltaxa kolleger om vej, førend han gav den gas og næsten tog den på to hjul rundt i svingene. Præcis to minutter før tæppefald kastede han cyklen op på fortovet foran hovedindgangen og smilede stolt. Han fik ret i sin tidligere beroligende udtalelse:"Don't worry!" Vi nåede det!

Desværre levede "Footloose" ikke helt op til forventningerne om en London Musical, men den gik da an.

På alle de store gader i London er der flot og anderledes julepyntet. Også i Covent Garden. Det er en fryd at se hvert år, hvad de har fundet på og det bliver vildere og vildere.


Man kan synes det er for meget, eller man kan begejstres over fantasien, der lever i bedste velgående. Jeg vælger det sidste.


Nej, det er ikke affald, men derimod vores helt uundværlige indkøb.

Da jeg kom hjem sagde pigerne samstemmende, at det var det bedste tøj jeg nogensinde havde købt til dem.

Men mor, hvor skal det være, der er jo ikke plads i skabet!

Tjae, hårdt liv med store spørgsmål, der skal besvares. Jeg tror vi finder ud af det. "Heldigvis" vokser de jo hele tiden og det der er blevet for småt bliver solgt videre, så andre kan få glæde af det.

Jeg har været mange år om at indrømme over for mig selv og andre, at jeg elsker at shoppe. Men det gør jeg altså. Jeg er vild med det, så det kan jo ikke komme som en overraskelse, hvis mine piger også bliver nogle små powershoppere. Så må jeg bare huske at lade være med at blive alt for forarget, når de om noget tid nægter at iklæde sig andet end xxx-mærke og "slet ikke har noget at tage på".


Uha, det var ved at blive kriminelt. Tasken kunne næsten ikke komme igennem på bagagebåndet. Heldigvis gik det - også for de efterfølgende af vores tasker. Turen hjem forløb - lige som resten af turen - helt uden problemer.

Vi var enige om, at det havde været en vidunderlig tur med masser af grin, hygge og dejlige uforstyrrede samtaler. Det er ikke så tit mere, at vi har mulighed for at være så intenst sammen uden at blive afbrudt af hylende unger og trætte øjenlåg. Selvfølgelig kunne vi daffe en tur på Strøget og powershoppe, men det er ikke det sammen, som at være sammen nat og dag i flere døgn i en fremmed by.


Tak A. for en skøn weekend! Jeg glæder mig allerede til næste år.

London - here I come!

Om præcis 14 timer og 4 minutter bliver jeg afhentet af Vest-Taxa som har indvilget i at køre mig i lufthavnen - pænt af dem, men jeg betaler jo sådan set også for det.

I Terminal 2 skal jeg mødes med min dejlige veninde, og så er det afgang til den årlige powershopping i London.

Ja, det jo bestemt ikke fordi vi har lyst, eller synes det er nødvendigt (man må godt lyve lidt, ikk'?!), men faktisk er det mænnerne, der i sin tid fik os "overtalt".
Efter vi fik børn syntes de nemlig ikke der var tid - og især ro - nok til at spille deres elskede Playstation. De foreslog, at hvis vi (pigerne) tog til London i en forlænget weekend, så kunne de flytte sammen i de tre dage og klare en massiv omgang spil. Den eneste betingelse de stillede var, at vi skulle sørge for at ungerne blev passet. Heldigvis har vi begge nogle fantastiske forældre, som gerne træder til.

Så nu er det blevet til, at vi daffer til London hvert år i november, manden flytter op til den anden mand, ungerne hos bedsterne og alle er glade. Mere end glade!

Vi har et enkelt år været afsted alle fire, og det var da også meget hyggeligt, men denne model passer bedre til os alle.

For nogle år siden lavede jeg nedestående huskeliste og den gælder stadig.


Huskeliste til Power-Shopping i udlandet
- primært i London

* Rygsæk (Tag kun én med som man skiftes til at bære - så får man hvilet ryggen indimellem).
* Gode sko.
* Tag noget tøj på, der er let at få af. Irriterende at knappe skjorten op i prøverummene hele tiden.
* Overtøjet skal ikke være for voldsomt, da det er varmt at power-shoppe
* To betalingskort (fx Visa+MasterCard, hvis det ene af uforklarlige årsager ikke virker, har man en chance til).
* Kontanter til en hurtig kop kaffe og lign.
* Ekstra taske (stor!!!) til at slæbe alle indkøbene hjem i.
* Forbered dig med en indkøbsliste, så du husker det hele, fx. hvem du skal købe julegaver til.
* Er det London turen går til, så tjek de forskellige gaders butikker på www.streetsensation.co.uk
* Målebånd.
* Mål børnene, hvis de ikke skal med (fx indvendig benlænde) Så er det let at måle tøjet og se om det passer.
* Tegn børnenes fødder af på papir - så kan det også lade sig gøre at gøre lækkert fodtøj til dem.
* Adapter til hårtørrer og opladning af mobiltelefon.

Smuk weekend

Julen er begyndt! Så er det sagt. Den begyndte med julemarked på Kragerup Gods. Det er første gang, at jeg var der, men bestemt ikke sidste.


Vejret var selvfølgelig også med os, og det gør det jo ikke ringere.
Der var meget smukt pyntet alle vegne og en dejlig afslappet stemning.

På vej hjem - eller det vil sige - på vej tilbage til mormor og morfar, måtte jeg lige kaste bilen ind til siden og nappe et par billeder den smukke eftermiddagssolnedgang.

Da vi var landet, stod den på et slag Matador, som blev spillet med liv og sjæl. Det er skægt, som sådan et gammelt spil stadig kan begejstre den nye generation.


Ahhh, andesteg stegt helt perfekt og saftigt i Weberen. DET var lækkert! En super forsmag på julen, som jo netop er begyndt.


Vi sov hos mormor og morfar og på vej til fætters 1 års fødselsdag, blev vinduet rullet ned og et billede blev skudt, mens vi kørte.