Sommer og strandbesøg

Efter en skøn pluk-selv-jordbær-dag, kørte vi forbi stranden og pigerne sprang straks i det iskolde vand - forstå det hvem der kan.





Jeg skulle ikke nyde noget. I stedet gik jeg rundt og skød lidt billeder, mens jeg holdt øje med dem.

Så fløj hun

Egentlig en underlig tradition, men meget hyggelig. Hele grundejerforeningen samles på fællesarealet og så er der fælles grill med efterfølgende bål. I år sprang vi dog grillen over og nød hinandens samvær herhjemme i stedet.

Klokken halv ti daffede vi så mod bålet og nød en halv times varme og sang, mens blikket dvælede ved flammerne.

Da jeg var barn var det også en fast tradition. Der var det også grundejerforeningen, der stod for arrangementet. Der blev bygget små ildsteder til børnene, hvor der kunne bages snobrød inden bålet blev tændt, når mørket sænkede sig. Jeg har ofte været med til at lave heksen.

Jeg mindes, hvor hyggeligt det var. Alle kendte hinanden og der var børn i næsten alle husene, så vi var mange. Vi løb rundt og legede, mens de voksne sad rundt om bålet i medbragte stole og pakket godt ind i tæpper. Sidst på aftenen lugtede man godt af bål, mens man træt vaklede i seng, mæt af hygge og samvær.

Lejrskoleagtig hygge

Yngstedatteren har overnattet på Musikskolen fra fredag til lørdag og jeg fik lov at overnatte med. Det var nærvær, hygge, snak, nye bekendtskaber og bare rigtig, rigtig dejligt. Ungerne - der var 27 i alt - nød det i fulde drag.

De spillede på deres instrumenter, legede lege, løb rundt og rundt og rundt, fjollede og havde det bare skønt. Fredag aften var der fællesspisning fra buffeten med den medbragte mad og lækre hjemmebagte kager til kagen. Ungerne kunne næsten ikke nænne at gå i seng, men efter et par godnathistorier, vandt de tunge øjenlåg alligevel og der faldt ro over feltet og de sov lige til næste morgen ved syv-tiden.

Igen er jeg imponeret over Musikskolens lærere. De forstår virkelig at få det bedste frem i poderne og så havde de været smarte at booke os forældre til at tage sig af alt det praktiske, så de selv kunne koncentrere sig om børnene. Efter den udsøgte morgenmad blev der øvet i samspil og klokke elleve ankom publikum så til koncerten.

Yngstedatteren havde vist ikke fået nok af sin mor, for hun spurgte om vi ikke kunne tage på café og spiste frokost. Selvfølgelig kunne vi det. Jeg havde heller ikke fået nok af hende og nød at sidde tæt sammen med hende og tale om oplevelserne.

Må indrømme, at da vi kom hjem var jeg liiiiidt slidt og blev nødt til at lukke øjnene et par timer. Selvom jeg havde sovet rigtig godt, er det alligevel uvant at ligge på en madras på gulvet med en masse fremmede børn rundt om sig.


Aftensmaden bestod af hjemmelavede burgere med guacamole. Kender I i øvrigt det trick med at lægge stenene ned i, mens den trækker? Så bliver den ikke brun og ulækker.



Desserten bestod af et fad med friske bær. Ungerne åd, så de næsten fik mavepine. De var yngste og hendes gode ven, der havde anrettet fadet.


Vennen blev fulgt hjem og yngste legede lidt på legepladsen. Imens hyggede jeg mig med at stikke kameraet ned i smukke mælkebøtter.

Yngste kalder. Om jeg ikke kommer og læser en godnathistorie. Selvfølgelig gør jeg det. Elsker at have hende liggende i min arm og nusse hende i håret, mens vi hygger med aftenens sidste ritual inden det er tid til godnatkram.

I den syvende himmel

Ældstedatteren har magiske hænder. Intet mindre! Og en engels tålmodighed. I hvert fald når det gælder om at massere og nusse sin mors taknemmelige ryg. Har netop modtaget hele 20 minutters kærlig berøring af ryg og arme med dejlig massageolie.

Præcis sådan må det være at komme i himmel.

Da yngstedatteren kom ind fra legepladsen og opdagede hvad vi havde foretaget os, insisterede hun også på at få lov at lege massør. Og gæt hvem der er et taknemmeligt offer. Rigtig gættet! Hele 20 minutter mere fik jeg.

Så alt-i-alt 40 minutters blød kærlighed lige ind i hjertet.

(Og fik jeg lov at gøre gengæld? Nope, overhovedet ikke. Det manglede da ellers bare)

Byboer på bondegårdsoplevelse

"Og det var så den weekend!", skrev jeg tidligere på dagen. Men hvilken afslutning på en skøn weekend. Yngstedatteren og jeg var på besøg hos en veninde og hendes mand, der er dyrlæge, på landet. Ikke lige et sted vi er vant til at komme. Der var både fantastisk natur, højt til himmelen og eksotiske dyr.


Dagen bød på lækker frokost med pålæg fra den lokale slagter - hvilken smag! Mums. Derefter på vidunderlig gåtur i det klare forårslys. Alle ungerne hyggede sig og det gjorde de voksne også. Der blev grin og snakket og trampet rundt i sump. Lige som det skal skal være.

På gården har de flere dyr. Blandt andet de mest søde små pattegrise, der vellystig tog for sig af retterne hos deres tålmodige og gryntede mor.


Der var omkring 50 drægtige får i staldene og en af dem gik i veer. Dyrlægen sagde, at det sandsynligvis ville tage timer inden hun lemmede (det hedder det åbenbart, når det er får der nedkommer - så lærte vi det!).

Pludselig sprang han over hegnet og stak armen ind i det skælvende får - helt til albuen. Og sørme om ikke hun havde problemer og skulle have hjælp til at få lammene ud. I løbet af få minutter var de sødeste små lam født. Desværre havde var det kun to ud af de tre der overlevede. Men sådan er naturen. Det tog man ikke den store notist af på landet. Den uheldige blev blot lagt i høet lidt væk. Og bybo-børnene gjorde store øjnene. Et dødt lam, en del blod, og små lam som først skulle slikkes rene. Der var væmmelse af spore i deres ansigter, men de tog det dog alligevel i stiv arm. Det var jo trods alt lidt spændende.

Og der var flere spændende dyr. På gårdspladsen vandrede der flere stolte påfugle rundt, som nødt at vise deres beundringsværdige fjerdragter frem.


Sikke nogle farver. Man kunne slet ikke få nok af at beskue dem.


Det var fuldstændig som om de stod stille og poserede for fotografen (= mig).

Først i profil.
Og derefter lige for. Tror jeg tog i omegnen 100 billeder, inden den ikke gad mere og fortrak til mere uovervågede arealer. Da vi ankom sad den ene i øvrigt ligeså stille på en gravko på gårdspladsen. Yngstedatteren spurgte om den var ægte, og det måtte jeg jo sige, at jeg bestemt mente den var. Men det så godt nok spøjst ud, at den bare sad der helt stille og skuede ud over pladsen.

I live igen

"Energiopladende weekend"... njae, er dog langsomt ved at blive menneske igen. Men det holdt hårdt.

Fredag, hvor jeg var på tur med 0B, tog næsten helt livet af mig. Det var en rigtig god tur og super hyggeligt, men damn nogle små spilopper. Man skal jo have et øje på hver finger. Da jeg var hjemme igen, vaklede jeg nærmest ind på sofaen til en tiltrængt morfar. At der er nogen der overlever at være skolelærere/pædagoger er mig en fuldstændig uforståelig gåde.

Blev hentet halv seks efter at have gjort mig toplækker med dulledej i hovedet og det hele - og så var der ellers dømt partytime. Og sikken en fest. Det var bare rigtig sjovt. Med dans til den lyse morgen - eller i hvert fald til klokken halv seks, så mine stakkels, små stiletindpakkede fødder var en anelse ømme. Ligesom resten af mit korpus.

Blev vækket kl. 10 (bonusinfo: fire timers søvn er IKKE nok!) til duften af nybagte pandekager og kaffe. Ældstedatteren havde et par veninder på besøg, som havde sovet her, og de havde sørget for det hele. Efter morgenmaden måtte jeg dog kapitulere igen og daffe ovenpå - hvor jeg så blev det meste af dagen. Men det stod jo også i kalenderen, så det var jo ikke nogen overraskelse.

Om lidt skal yngste og jeg ud af døren. Der er dømt bondegårdshygge og det bliver dejligt. Pigerne - og deres børn - som vi skal være sammen med er altid godt selskab.

Og det var så den weekend!

Manden blev kuppet

Fik kuppet manden på den fede måde . Var nemlig ret vild for at tage på Sticks'n'Sushi, men det havde han ikke lige lyst til "men hvis pigerne ville, kunne vi da godt". Og det ville de heldigvis. Begge to. Så bord blev bestilt til børnevenligt tidspunkt (kl. 18) for så kan man nemlig være hjemme i fornuftigt sengetid - det er jo trods alt skoledag i morgen.


Manden og jeg fik en super lækker påskemenu, der pirrede smagsløgene til fulde og synet var ikke mindre fantastisk. De kan altså noget med de der ris og fisk.

"Hells kitchen roll"... øj de var yummi!

Et lidt specielt indslag: makirulle med boghvedenudler.

Ungerne fik hver en sticks-box med sticks. Yngstedatteren valgte sticks med kyllingekødboller og ældstedatteren kyllingevinger. Men de kom til at servere kødboller til begge, men den søde servitrice opdagede selv fejlen og sagde, at ældstedatteren bare kunne spise kødbollerne, hvis hun ville og så ville hun få sine kyllingevinger hurtigst muligt. Meget fint. De kunne selvfølgelig ikke spise så meget, så resten fik de med hjem i en doggybag til madpakken i morgen.



Af drikkevarer valgte tøsepigerne hyldeblomst samt vand, manden alm. Carls og jeg valgte Sapporo samt en granatæblevand.

Selvom manden var lidt modvillig mod "projekt ud-at-spise-sushi" endte det heldigvis med at blive rigtig, rigtig hyggeligt og en dejlig afslutning på en helt igennem perfekt påskeferie.

Lækkermund

Pigerne er lagt i seng. Manden ser tv med den bærbar på skødet. Jeg sidder her ved min stationære og hyggesurfer lidt.

Har lidt lækkermund!

Hvad mon jeg skal finde på?


I dag vil jeg være rigtig god ved mig selv. Et stort glas latté lavet af Økologisk Peter Larsen Kaffe (ikke fordi jeg kan smage forskel, men det lyder da smart, ikk?) og ét stykke mørk chokolade med chili. Det lyder også smart. Men det smager faktisk rigtig godt. Og det gode er, at det er umuligt at spise mere end ét stykke.

Da jeg første gang hørte om, at man skulle spise god, mørk chokolade, når man var lækkersulten lo jeg og sagde, at det ville aldrig ske for mig. Chokolade skal være lys - basta! Men da jeg fandt ud af, at det var svært ikke at spise en hel toblerone hver gang, så jeg mig nødsaget til at finde et alternativ. Og dette er faktisk et rigtig fint alternativ. Ikke fordi jeg ikke stadig spiser lys chokolade i store mængder - åh jo. Men man kan jo ikke voldæde HVER dag, uden at komme til at havde din regnorme-rygrad.

[Et øjeblik senere...]
Nu har jeg nydt mit ene stykke chilichokolade, min lækkermund har fået stillet sin sult og min samvittighed er god.

Puttehygge

Af med make-uppen. Aftenhyggetøjet på. Børste tænder på yngstedatteren. Ind på hendes værelse. Ordne hendes seng med en god ekstradyne i ryggen og en dyne der er rystet og klar til indtagelse. Kravle ned under dynen. Finde højtlæsningsbogen frem. (I øjeblikket læser vi tredje bind af Karlas Kabale "Karlas svære valg".) Ligge arm i arm. Læse. Tale om det vi læser. Efter et par kapitler er stemmen ru og bogmærket placeres, så der kan fortsættes en anden dag. Der krammes. Kildes. Kysses og nusses.

Det er indbegrebet af dejligt godnat-ritual!

Holder det ikke ud!

Mangler omkring 60 sider af "Pigen der legede med ilden". Hader at være så tæt på en afslutning. Læser l-a-n-g-s-o-m-t i håb om, at den varer lidt længere. Sjældent har jeg læst så fantastisk en bog. Nyder et køligt glas øl, mens jeg alligevel glæder mig over, at når jeg bliver færdig med denne, venter der bog nr. 3 i serien.
Mon den er ligeså fascinerende, som de to forrige?

Hjemme igen

Hjemme igen efter en fantastisk skøn juleferie i det vestsjællandske.

Yngstedatteren syntes dog, at denne jul havde været knap så god. Hvorfor dog det, spurgte jeg undrende. Jo mor, den er gået, alt, alt for hurtigt. Det kan jeg sådan set kun give henne ret i. Jeg er slet ikke færdig med jul og december. Men sådan er det jo. Slut er det for denne gang. Så må vi bare nyde, at det har været en skøn jul i familiens skød. Lige præcis som vi bedst kan lide.

Juleaften gjorde vi os ekstra umage med at tage det stille og roligt. Pakke én gave op af gangen, så alle kunne følge med. Frygten for at vi først ville blive færdige i det nye år var til stede, da der var MAAANGE gaver, men på overraskende vis gik det og alle pakker blev klaret. (Måske var det også en medvirkende årsag, at jeg havde glemt en helt sæk med gaver herhjemme. Pinligt! Underligt nok var der ingen der opdagede det, så det betyder vel, at der var rigeligt i forvejen!)

1. juledag med den traditionelle julefrokost i familiens skød og 2. juledag sammen med svigerfamilien. Præcis som det skal være og som vi kan lide det. Vi føler os meget heldige, at vi har sådan nogle dejlige familier, som vi nyder at være sammen med. Det er bestemt ikke alle der kan sige det. Det er skrækkeligt, hvad man hører om, at folk har af ballade og problemer i deres familier. Godt det ikke er os!

Nu står den på et par dage med fred og ro i det lille hjem.

Åh hvor er det hyggeligt

Der er simpelthen dømt julehygge for alle pengene. Det er så skønt. Vi tuller bare rundt og glæder os til i morgen. Vi kan næsten ikke vente!

Juleudflugt til Smilets By

Juleudflugten begyndte med en tur til Marselisborg Slot. Det hele så lidt vintertrist ud og en omgang smuk sne ville have gjort underværker. Men man kunne nu sagtens forestille sig, hvordan slottet ville lyse op mit i en vidunderlig grøn skov om foråret.


Jeg var helt vild med den smukke port, som var åben og gjorde parken tilgængelig for publikum, eftersom regentparret først ankommer den 13. Det er da fantastisk, at vi lever i et land, hvor man kan bevæge sig så tæt på deres residens.


I haven nød vi at gå på opdagelse i de anderledes figurer og vi forestillede os Dronning Margrethe sidde på bænken mens de små prinser benene rundt om skulpturerne og legede gemmer.



Piet Heins superellipse ... en form jeg er helt vild med. Synes simpelthen den er genial.


Derefter gik turen til Den gamle By i Århus - målet for vores juleudflugt.



Købmandsbutikken, hvor man kunne undre sig over, at den kunne tilfredsstille datidens shopppere. Man kan jo ikke helt undgå at få tanken, at det er noget af et overflodssamfund, det har udviklet sig til .



Et xylografisk kontor, hvor der blev fremstillet fine bogillustrationer.
Når man selv er i en beslægtet branche, kan man ikke helt lade være med at blive facineret af det håndelag det krævedes datidens illustratorer at frembringe grafik til bøger.

Så blev det endelig december

Så blev det endelig december og hytten er pyntet op, og der er kommet nye farver på adventskransen. Pakkekalenderen til yngstedatteren er hængt op og adventskalenderen til ældstedatteren er også klar. De to første portioner æbleskiver er indtaget og vi er i det hele taget rigtig meget parate til masser af juleri i 3 uger.

I fredags var jeg til julefrokost med apa-veninderne. Top-hyggeligt. Menuen var sushi og det var præcis så lækkert som forventet. Og selskabet... åh hvor var det godt. Vi grinede og pjattede og talte selvfølgelig også alvorligt. Nøjagtigt som det skal være.

I går stod den på den årlige julefrokost med bokseholdet. 20 personer med bred alderssammensætning. Jeg elsker de fester. Det er så fedt, at så mange forskellige mennesker i alderen under 20 til over 40 kan feste sammen en hel nat. Var ikke hjemme førend 7 i morges, så jeg må indrømme, at jeg er liiiidt slidt i dag. Men gløggen til eftermiddagens gløggarrangement hos yngstedatterens gymnastikveninde smagte ganske godt.

Tror jeg daffer til køjs med min nye bog "Mænd der hader kvinder", samtidig med ungerne. Det vil jeg nok have godt af.

Det var ikke med vilje

Det var altså ikke med vilje.

Amager halshug.
Kniv og gaffel.
Dyb tallerken.
Jorden rundt på et sekund.

Jeg sværger. Det gør jeg altså. 100% Kom bare lige til det.


Gik og rodede lidt i nogle kasser og pludselig hoppede der et par poser med usamlede nisser op i hånden på mig. Nå ja, så var der da ikke andet for, end at allierede sig med yngste- og ældstedatter og så få dem lavet. Nu står de og venter på reolen på at det skal blive december.

Og det vil da være unisseligt at pakke dem ned igen så tæt på jul, ikk'?

Pauseknap

Sikken nat! Yngstedatteren kom hostende ind i dobbeltsengen i starten af natten og der lå hun så og gøede hele natten, mens hun kastede sig fra side til side. Hun havde det ikke godt, det var tydeligt, så da hun endelig faldt i søvn, fik hun lov at sove til hun vågnede af sig selv kl. 9. Hun var stadig temmelig slatten, så jeg var glad for at jeg ikke havde hevet hende ud af fjerne kl. 6:30 for at smide hende i skole.

Heldigvis er jeg ikke bagud med min opgaver/deadlines på fabrikken, så jeg kunne nappe en barns 1. sygedag uden anden dårlig samvittighed, end at mine kære kolleger skulle passe biksen uden mig. Men alle ved jo, at ingen er uundværlig, så det skulle nok gå.

Ældstedatteren var også sløj, men mere på den måde at hun havde massiv brug for en ordentlig omgang moderlig omsorg. Jeg er bestemt ikke fortaler for, at man skulker fra skole i tide og utide og vi har da også mere end en gang talt med store bogstaver, når det blev forsøgt. Men i dag var den god nok. Der skulle nurses. Og det blev der så.

Vi spillede, spiste langsom frokost og tullede bare rundt. Det var sådan, det skulle være i dag. I morgen er vi tilbage på sporet igen. Helt sikkert!

Forretningsrejse til London

Elsker at flyve, og så se solen titte frem over skyerne. Det er bare så smukt og skyerne ser så silkebløde og rolige ud, at man har lyst til at lege engel og tage på en lille skyvandring. Men ikke denne gang. Denne gang står den nemlig på årlig og "meget vigtig" forretningsrejse til London. Det var min svigermor, som engang omtale vores powershopping-tur som sådan. Og det er jo meget rammende.

Turen begyndte kl. 5:05 da taxa-mand kom 5 minutter for tidligt. Pyt, jeg var klar og så drog vi ellers med pæn hastighed mod lufthavnen og var der allerede efter et kvarter. Alt, alt for tidligt. Og veninden skrev, at hendes tog var forsinket. Hvordan i alverden kan dagens første tog være forsinket??? Måske ham der loko-fører skulle ønske sig et nyt vækkeur i julegave, så han kan komme op til tiden, så andre ikke får uro i maven over, om man nu når fly til tiden.

Ingen problemer og nabosæde i fly var ovenikøbet tomt, så det var fint lille plaster på såret.


Vores mange-årige favorit hotel er desværre lukket og vi har været nødsaget til at finde et alternativ. Heldigvis har veninde rigtig gode overtalelsesevner, så hun havde booket et perfekt beliggende hotel med en super standard til en meget rimelig penge.


Er vant til toilet og bad på gangen, brandalarm flere gange om natten, kedelige tæpper i stedet for dyner og vinduer der ikke kan åbnes. Det har været helt ok. Beliggenhed midt på Piccadilly Cirkus har været prioriteret frem for komfort.




Meeen må da godt nok indrømme, at store, tunge dyner, bløde hovedpuder, sutsko, morgenkåbe, avis hver morgen og eget bad/toilet er noget man rimelig hurtigt kan vænne sig til - altså kun under hårdt pres.


Når man har været i London mange år i træk, er det naturligt - vil jeg tro - at man har sine favorit energi-opladningssteder. Og et af dem har været Starbucks. Stor var derfor også begejstringen da vi i Københavns Lufthavn så, at der snart kommer en mere, som supplement til den i ankomsthalen. Men men men, må gå til skarp bekendelse. Starbucks laver stadig den mest spændende kaffe, hvis man altså er til de fancy varianter som fx Crème Brûlée Latte. Og det er vi. Desværre er den faste føde ikke noget at skrive hjem om.

Og der er det så, at vi har gjort den store opdagelse!


Pret a Manger! Et helt forrygende sted med super frisk mad og en blød og cremet Latté. Uha det kan anbefales. Og så er det en kæde med rigtig mange bikse, så det er aldrig svært at finde en i nærheden, når man bliver sulten.



Morgenmaden, som vi indtog straks efter ankomst. Rodfrugt-chipsne og "Love Bar" gemte vi dog til senere.



Endnu et velsmagende morgenmåldtid. Hvorfor er der ingen, der har tænkt på at bringe den kæde til Danmark? Det kan kun gå for langsomt!

Pablo, døbte vi helt privat cykeltaxachauffør - nå ja helt privat i den tid, de £10 rakte altså. Og det var til teatret lørdag aften. Lidt sent på den og meget, meget ømme i fødderne bestemte vi, at det ville være lettere at blive transporteret end selv at skulle finde vej. Det viste sig dog, at Pablo ikke var så kulturel. I hvert fald havde han besvær ved at finde teatret og måtte spørge 4-5 cykeltaxa kolleger om vej, førend han gav den gas og næsten tog den på to hjul rundt i svingene. Præcis to minutter før tæppefald kastede han cyklen op på fortovet foran hovedindgangen og smilede stolt. Han fik ret i sin tidligere beroligende udtalelse:"Don't worry!" Vi nåede det!

Desværre levede "Footloose" ikke helt op til forventningerne om en London Musical, men den gik da an.

På alle de store gader i London er der flot og anderledes julepyntet. Også i Covent Garden. Det er en fryd at se hvert år, hvad de har fundet på og det bliver vildere og vildere.


Man kan synes det er for meget, eller man kan begejstres over fantasien, der lever i bedste velgående. Jeg vælger det sidste.


Nej, det er ikke affald, men derimod vores helt uundværlige indkøb.

Da jeg kom hjem sagde pigerne samstemmende, at det var det bedste tøj jeg nogensinde havde købt til dem.

Men mor, hvor skal det være, der er jo ikke plads i skabet!

Tjae, hårdt liv med store spørgsmål, der skal besvares. Jeg tror vi finder ud af det. "Heldigvis" vokser de jo hele tiden og det der er blevet for småt bliver solgt videre, så andre kan få glæde af det.

Jeg har været mange år om at indrømme over for mig selv og andre, at jeg elsker at shoppe. Men det gør jeg altså. Jeg er vild med det, så det kan jo ikke komme som en overraskelse, hvis mine piger også bliver nogle små powershoppere. Så må jeg bare huske at lade være med at blive alt for forarget, når de om noget tid nægter at iklæde sig andet end xxx-mærke og "slet ikke har noget at tage på".


Uha, det var ved at blive kriminelt. Tasken kunne næsten ikke komme igennem på bagagebåndet. Heldigvis gik det - også for de efterfølgende af vores tasker. Turen hjem forløb - lige som resten af turen - helt uden problemer.

Vi var enige om, at det havde været en vidunderlig tur med masser af grin, hygge og dejlige uforstyrrede samtaler. Det er ikke så tit mere, at vi har mulighed for at være så intenst sammen uden at blive afbrudt af hylende unger og trætte øjenlåg. Selvfølgelig kunne vi daffe en tur på Strøget og powershoppe, men det er ikke det sammen, som at være sammen nat og dag i flere døgn i en fremmed by.


Tak A. for en skøn weekend! Jeg glæder mig allerede til næste år.

En morfar

Var med yngstedatteren i skole hele dagen (altså kun fra 8-12) og da vi kom hjem hoppede vi straks op i sofaen og læste en hyggelig bog. Og så var de lige, at jeg måtte nappe en morfar. Kunne simpelthen ikke holde øjnene åbne mere. 20 min. senere var jeg frisk igen - sådan da.

Det er åbenbart hårdt at gå i skole!

Ind gennem næsen. Ud gennem munden.

Du ligger helt stille. Du slapper af. Helt af. Træk vejret roooligt. Ind gennem næsen. Og ud gennem munden.

Du mærker, at dine fødder og dine tæer bliver tungere og tungere. De hviler tungt i madrassen. Træk vejret ind gennem næsen. Og ud gennem munden.

Dine ben bliver tungere og tungere. Du slapper helt af. Du trækker vejret ind gennem næsen. Og ud gennem munden.

Din mave og din ryg er helt afslappede og hviler tungt i madrassen. Din nakke og hele dit hoved føles tungt og træt. Dit hoved hviler tungt i madrassen. Dine øjenlåg bliver tungere og tungere. Du trækker vejret ind gennem næsen. Og puster ud gennem munden.

Du mærker, at hele din krop føles dejlig afslappet og klar til at sove. Du giver dig selv lov til at falde i en dejlig søvn.

Godnat min skat!

______

Når yngstedatteren har svært ved at falde i søvn, hjælper det stort set altid, hvis jeg ligger eller sidder hos hende og med rolig stemme "messer" ovennævnte. Således også hertil aften.


Nu sidder jeg helt alene i stearinlysets skær. Manden er ude at spise med et par venner og ældstedatteren sover hos en veninde.


I eftermiddags var yngstedatteren og jeg på lynvisit i den lokale Bog&Idé for at bytte en af dubletterne fra fødselsdagen. Det blev til et par skrækindjagende figurer, som sund modvægt til de yndige alfe-feer, hun havde fået i gave.
"For mor, der er også nødt til at være nogle onde."
De står så ved siden af mig nu og venter på, at det skal blive en ny dag, så der kan bliver leget med dem.

Søndagssysler

Det er utroligt, hvad en tømning af opvaskemaskine kan medføre. Tallerkenskuffe blev tømt, renggjort og siden blev der rykket godt og grundigt rundt på det hele.



Imens kravlede manden under bordet og fik godt styr på det evigt voksende ledningshelvede.
Et par edderkopper og stankelben, som havde fundet et herligt lille gemmested der, måtte lade livet i støvsugeren.

"Mor jeg vil sy noget", sagde ældstedatteren. Og så blev symaskinen fundet frem samt bunker af stofrester og en flot kjole til Build-a-Bear-Malle blev kreeret.


"Når I har været i søndagsbad er der flødeboller!" Og så gik det stærk og i løbet af kort tid duftede huset af to renskurede unger. Flødeboller og caffé latté er perfekt søndagsguf.