Dagen bød på lækker frokost med pålæg fra den lokale slagter - hvilken smag! Mums. Derefter på vidunderlig gåtur i det klare forårslys. Alle ungerne hyggede sig og det gjorde de voksne også. Der blev grin og snakket og trampet rundt i sump. Lige som det skal skal være.
På gården har de flere dyr. Blandt andet de mest søde små pattegrise, der vellystig tog for sig af retterne hos deres tålmodige og gryntede mor.
Der var omkring 50 drægtige får i staldene og en af dem gik i veer. Dyrlægen sagde, at det sandsynligvis ville tage timer inden hun lemmede (det hedder det åbenbart, når det er får der nedkommer - så lærte vi det!).
Pludselig sprang han over hegnet og stak armen ind i det skælvende får - helt til albuen. Og sørme om ikke hun havde problemer og skulle have hjælp til at få lammene ud. I løbet af få minutter var de sødeste små lam født. Desværre havde var det kun to ud af de tre der overlevede. Men sådan er naturen. Det tog man ikke den store notist af på landet. Den uheldige blev blot lagt i høet lidt væk. Og bybo-børnene gjorde store øjnene. Et dødt lam, en del blod, og små lam som først skulle slikkes rene. Der var væmmelse af spore i deres ansigter, men de tog det dog alligevel i stiv arm. Det var jo trods alt lidt spændende.
Og der var flere spændende dyr. På gårdspladsen vandrede der flere stolte påfugle rundt, som nødt at vise deres beundringsværdige fjerdragter frem.
Sikke nogle farver. Man kunne slet ikke få nok af at beskue dem.
Det var fuldstændig som om de stod stille og poserede for fotografen (= mig).Først i profil.
Og derefter lige for. Tror jeg tog i omegnen 100 billeder, inden den ikke gad mere og fortrak til mere uovervågede arealer. Da vi ankom sad den ene i øvrigt ligeså stille på en gravko på gårdspladsen. Yngstedatteren spurgte om den var ægte, og det måtte jeg jo sige, at jeg bestemt mente den var. Men det så godt nok spøjst ud, at den bare sad der helt stille og skuede ud over pladsen.
